San Francisco Murals

Hvis du går med mig,
læser jeg din færden.
Hvis du går med mig,
viser jeg dig verden.
Som den er.

Sådan sang Nephew i bilen, da jeg kørte over Golden Gate Bridge mod Petaluma fra San Francisco i aftes. Jeg var på vej hjem efter en dejlig dag i SF, hvor jeg havde været på jagt efter nogle af byens mange berømte murals (vægmalerier). Det havde været en dejlig dag. Høj solskin, og en konstant let kølig brise, der holdt temperaturen på lige omkring de 23-25 grader. Skønt til en tur i byen.

Rumle fulgte pænt med nede fra maven og lavede ikke ballade under al det kunstkiggeri. Også selv om det betød gåture op og ned af de meget stejle gade i SF. Det tegner godt for den lille fyrs kunstneriske interesse 🙂 Mor var meget stolt!

Sidst vi var her, fik jeg kun set vægmalerierne i Coit Tower, så det var en af de ting, jeg manglede. Jeg startede helt inde på 3543 18th St., hvor man finder “The Maestrapeace” på The Womans Building.
Hold da op, hvor var det flot. I et ellers lidt rodet og trashy kvarter, stod denne bygning bare og lyste op med alle sine farver og illustrationer. Vægmaleriet er resultatet af et projekt mellem 7 kvindelige kunstnere i 1971. Man kan finde både kendte kvinder på maleriet såvel som ukendte og mere symbolske kvindeskikkelser.

Da jeg gik tilbage til bilen kom jeg forbi et lille stræde i mellem 17th og 18th street, Clarion Alley, hvor jeg også havde læst, der skulle være nogle fantastiske murals. Og hold da op…..på begge sider af gaden var der fyldt med det ene maleri efter det andet, malet af forskellige unge samtidskunstnere siden 1992.
Her finder man et af de sidste malerier af kunstneren Chuy Jesús Campusano, og hvert år afholdes et bolck party, for at fejre det sidste nye maleri på gaden. Et fascinerende og spændende sted at tilbringe lidt ekstra tid, og helt sikkert et besøg værd på tur i San Francisco.

Jeg sluttede af med at køre ned mod havnen igen til 800 Chestnut St., hvor man finder The Art Institute of San Francisco. Her finder man en af Diego Riveras mest berømte vægmalerier fra 1931 “The Making of a Fresco Showing the Building of a City”.
Han var gift med Frida Kahlo, hvis I kender hende bedre. Det var ligeledes et fantastisk flot vægmaleri, og 3D effekten i det er helt forførende.

Tre meget forskellige måder at læse folks færden og derefter vise sit syn på verden på. Og vildt interessant at se kunsten ude i det fri midt på gaden på den måde. I stedet for inde på et lukket stift museum, hvor man knap nok tør trække vejret. Her kunne man komme helt tæt på og mærke malingen og tidens tand. Fantastisk! Og så er det gratis!!!

Bagefter al kunstkiggeriet gik jeg ned på Fisherman’s Wharf og nød det gode vejr dernede. Fik mig en is og kiggede lidt på søløverne, nød det pulserende turistede liv og købte lidt souveniers. Ok, jeg indrømmer det. San Francisco og Petaluma/Sonoma/Napa-området begynder at gro lidt på mig 🙂 Det er et dejligt sted.

Om en time er kl. 12, og vi skal tjekke ud af hotellet og videre mod Los Angeles. Så starter vores West Coast Roadtrip. Og så står den ellers på miniferie, oplevelser og hygge i LA resten af weekenden.

I det nye fotoalbum for den tur kan I se flere og mere detaljerede billeder af vægmalerierne.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s