Rumles babyshower

Vi var inviteret til Halloween fest i lørdags hos Trine og Kevin i Hazlet, og det viste sig at det ligeledes var vores babyshower. Jørgen, Betina og Sophia var også inviteret med, og vi tog alle fem afsted klædt ud som græske guder og gudinder. Jeg tror nu desværre, at de fleste danskere ville have fået flere associationer til den gamle tv-serie Brødrene Bisp, da vi kom kørende i hver sin bil.

Da vi ankom stod en skøn blond amerikansk husmor i sin korte lyserøde slåbrok og dertilhørende puffede hjemmesutter med curlere i håret og sladderbladet i bæltet og tog i mod os. Make-up’en var blå helt op i panden og læberne skrigende røde. Hvor var hun dejlig! Og da vi kom ind i stuen vrimlede det med oliesheiker, hekse, gangstere, humlebier, SAS-stewardesser og letpåklædte 20’er-damer. Ja sågar Hugh Hefner var dukket op i egen høje person. Og på væggene hang der lyseblå nuttede bannere med “It’s a boy” og søde sutter blandt edderkopper, spindelsvæv og skrigende hekse. Sikken en cocktail! Der var gjort noget ud af det, og Trine og Jane havde bestemt ikke holdt sig tilbage i planlægningen og forberedelsen af denne kombifest.

Jane, Trine og Anne som hver deres alter ego🙂 Anne er i 38ende uge, så hendes humlebiskostume fra Aalborg Karneval kom belejligt i brug. Helt perfekt!

Denne heksedukke hang på vej op ad trappen og skreg vildt og inderligt, hver gang man gik forbi den. Sophia var ikke helt sikker på, om hun synes den var sjov eller skræmmende.

Jeg blev kærligt vist ud til en stol, der var specielt anrettet til mig ved siden af et gaveorgie af rang. Ved siden af stolen stod der en blespand og et babybadekar fyldt med en masse gode sager. Der var en negleklipper, en øre/næsepumpe, et termometer, et bilspejl, et badehåndklæde, barnets bog, badelegetøjsdyr, tøj med “Santas Little Helper” påskrevet og et bamselegetårn.

Lutter af gode sager, som vi lige stod og manglede, så det var den perfekte gave.

Hvor var det sødt af dem at arrangere sådan en flot fest for os, og samtidig invitere vores feriegæster, så de kunne være med og møde vores gode venner herovre. Vi er virkelig glade for, at vi har mødt sådan nogle søde og dejlige mennesker her, når nu familien og vennerne derhjemme er så langt væk. Det er lidt lige som en substitutfamilie “away from home”.

Se flere billeder fra festen i fotoalbummet af samme navn. Der skulle gerne komme lidt flere til, når jeg får Janes kopier også.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s