Isacs 2. tigerspring

Nu er Isac to måneder gammel (næsten 9 uger), og så er han ved et tigerspring igen. Vi skal til lægen i morgen, så jeg vil lige benytte mig af bloggen til at samle op på, hvordan det går med ham. Vi bliver jo nok spurgt i morgen, så er det rart nok lige selv at have tænkt det igennem inden. Og så er det sjove iagttagelser at gemme og se tilbage på senere hen.

Ved 8 ugers alderen kommer det andet tigerspring, som man kalder Mønstre og Genkendelighed. Nu begynder Isac at kunne se, at der er mønstre, gentagelser og strukturer i verden, og han har opdaget sine hænder og fødder og prøver febrilsk at styre disse fægtende vedhæng. Det ser vi i stor stil, især når han ligger på puslebordet, så kører benene som om han er ved at cykle en spurt i Tour de France. Den får ikke for lidt. Ligeledes er han blevet meget mere interesseret i sit legetøj, og i at høre sange og remser. Jeg synger en del for ham, og han smiler og ler, når der kommer sange, han genkender. Vi har et par favoritter efterhånden. “Kronborgvalsen” og “Mors vuggevise” er nr. 1 når der skal soves. Skal der leges, så er det især “Jeg er så glad for min cykel”, “Jeg er en glad lille Guldgris” (…cowboy i originalversionen) og “Mariehønen Evigglad”. Guldgrissangen har efterhånden mange variationer, men handler ofte om pølser og prutter😀

Han er ved at vænne sig til sin nye kravlegård, hvor vi har indrettet en lille legehule til ham. I starten var den lidt skræmmende, men han bliver mere og mere fortrolig med den, og kigger med store nysgerrige øjne efter alle de mange forskellige farver og former legetøjet har.

Dog er han allermest interesseret i enkle ting som sin folkevognsuro over puslebordet, min mobiltelefon med lys i og billedet over vores sofa. En god blanding med 66% far (biler og elektronik) og 33% mor (billedkunst).

Dette andet tigerspring betyder også, at han lige har en lille periode igen, hvor han kræver lidt mere nærhed og trøst fra os. Han har ellers haft nogle rigtig gode aftener, og maveknebene, som vi døjede med i starten, har slet ikke været et problem i flere uger. Men nu er han igen blevet pylret om aftenen, og kan til tider blive helt ulykkelig og græde hjerteskærende. Så er der ikke andet at gøre, end at holde ham helt tæt svøbt ind i dynen og vugge ham. En lille sang kan også hjælpe lidt. Heldigvis er det ikke så længe af gangen, det foregår, men det er bare så svært for ham, og hårdt for os at se på. Det er typisk, når kroppen og hovedet er træt efter en lang dag med mange nye indtryk.

Det trøster at vide, at det er en periode, som vi skal igennem, og at det endte sidste gang, så det gør det nok også denne gang. Det er jo skræmmende for ham, når hele verden lige pludselig ændrer sig i hans opfattelse af den, bare fordi hans syn udvikler sig og han kan se mere af den.

Han sover rigtig meget, synes vi. Han kan ikke være vågen meget mere end 1½-2 timer af gangen, så segner han. Ofte er han kun vågen en times tid. Men når han er vågen er han det 100%, og han suger til sig af indtryk og er meget social med os og dem, der nu er her. Han har meget øjenkontakt og lytter og snakker med os, og han er nysgerrig og følger med i alt omkring ham. Så der er jo egentlig ikke noget at sige til, at man så også skal have lidt søvn ind i mellem🙂 Jeg har læst et sted, at det er i søvnen at de små hjerner udvikler sig, så på den måde er det jo godt, at han får sovet en del.

Vi har fundet os en nogenlunde fast rytme i dagligdagen, hvilket overrasker mig lidt, men jeg nyder det nu også. Han får to lange lure om dagen i sin barnevogn, en om formiddagen og en om eftermiddagen. Og så er han vågen kun afbrudt af små power naps i løbet af aftenen, hvor han falder i søvn til natten ved 21-22 tiden. Om natten får han mad et par gange hver 3-4 time. Han falder heldigvis hurtigt i søvn igen. Han ligger også i smørhullet i vores seng, så der er jo trygt og godt🙂 Planen er, at han skal tilbage og sove i vuggen her i næste uge, men lige pt. hvor han er lidt ekstra pylret, der bliver han lige oppe ved os🙂

Det er altså bare så fascinerende at følge, hvordan sådan et lille menneske udvikler sig, og se hvor meget der sker bare fra dag til dag. Fra ikke at have nogen stemme, til langsomt at begynde at høre sig selv og lege med stemmen og videre til at lægge en bevidst lyd på sin glæde, når han ler. Det skete på under en uge! Det går så hurtigt, og vi synes allerede han er blevet så stor.
I morgen skal vi til lægen til 2 mdr. tjek. Så bliver det spændende at se, hvor meget han er vokset siden sidst.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s