Indlæg fra Bedste

D. 1. februar kunne vi her på bloggen se et dejligt billede af Isac, der smiler stort. Det skulle være fordi, han havde fået at vide, at jeg endelig havde taget mig sammen til at få købt en billet til USA.
Af gode grunde kunne Ann-Birthe ikke vise et billede af mit glade ansigt – vi har nemlig endnu ikke fået webcam – og jeg vil derfor gerne fortælle lidt om den glæde og forventning, der fyldte mig og lidt om mine timer sammen med den lille familie. Da først beslutningen var taget, kunne det ikke gå hurtigt nok med at komme af sted.

Endelig blev det d. 16. og det var slet ikke noget problem at stå op kl. 4 om morgenen for at være i lufthavnen til tiden. Det var en behagelig rejse med dejlig udsigt hele vejen, og det føltes slet ikke langt – ikke før vi fløj langs Hudsonfloden og nærmede os New York.

Pludselig var der store klumper i halsen og lidt vand i øjnene. Min nabo på flyveren – som ikke tidligere på turen havde talt til mig – fik pludselig travlt med at få en samtale i gang.

Og nu kunne det kun gå for langsomt – det tog evigheder inden kufferten kom, i paskontrollen havde de alt for god tid, og jeg nærmest småløb ud gennem døren.

Endelig fik jeg øje på dem – en lille familie, der alle stirrede direkte op mod indgangen. Selv Isac fornemmede, at der skulle komme nogen derfra.

OK – ja, jeg klemte vist lidt hårdt, men Isac protesterede ikke, og jeg kan fortælle, at da jeg et øjeblik senere stod med ham i armen, var det Ann-Birthe, der klemte lidt hårdt om os begge.

Så fulgte en dejlig uge, hvor jeg rigtig fik mulighed for at lære Isac at kende.

Det var ferie, og den stod på hygge, film og afslapning, og en smule suttetræning.

Jeg kan her fortælle, at Isac godt kan fortælle om, når han ikke føler sig helt på toppen. Jeg skulle være barnepige, mens Ann-Birthe hentede Søren på arbejdet. Altså ca. 45 min. Da mor gik, lå han og hyggede sig. Da hun kørte ud fra rundkørslen, startede Isac på at græde – utrøsteligt – og han slukkede ikke før, han fornemmede, at hun igen var inde i rundkørslen. Hvilket vil sige, at da mor og far kom hjem, lå han igen og hyggede sig gevaldligt. DEN DEJLIGE LURENDREJER!!!!

Selv om Ann-Birthe havde fortalt mig, inden jeg kom derover, at Isac skulle have to vaccinationer tirsdag eftermiddag, kørte vi derind om mandagen. Det viste sig dog også, at hun skulle have holdt fast ved tirsdagen. Men Isac fik dog sine vaccinationer og han var en stærk lille fyr, der næsten ikke græd.

Ann-Birthes veninde Jane kom på besøg onsdag til frokost, hvor vi tilbragte nogle hyggelige timer med tøsesnak. Jane og hendes mand skal jo flytte til Belle Mead d. 1. marts, hvilket de alle glæder sig meget til.

Ugen gik alt for hurtigt, og det blev tid at gøre sig klar til hjemrejsen. Men fredag morgen, lå der snedynger overalt, og jeg var ved at tro, at det nemt kunne blive til et par dage ekstra.
Allerede over middag var det begyndt at tø, og da Søren kørte mig til lufthavnen, var der store vandpytter i stedet for sne. Ja, så stærkt går tingene ”over there”


Ja, Ann-Birthe har ret – det var en lang tur hjem. Men den gav mig også mulighed for at nyde og tænke over alle de dejlige stunder, vi havde sammen.

Endnu en gang – TUSIND TAK FOR EN DEJLIG UGE.
Knus til Jer alle tre fra Bedste.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s