Sidder selv

I går satte jeg Isac på legetæppet, og vupti, så blev han siddende. Han plejer ellers at tippe til siden eller forover, hvis han ikke lige har en af os bag ved ham.

Nøj, hvor der bare sker mange ting med ham lige for tiden. Det går godt nok stærkt lige nu. Jeg synes ikke, der er en dag, hvor der ikke sker noget nyt. Hvor han lærer en ny færdighed, eller han opdager en ny side ved sig selv. I forgårs fandt han fx ud af at legetøjet er oppe i kurven, og hvis man vælter den, kommer alt legetøjet ud til en.

Og når man gemmer sig, så siger mor og far: ” Hvor er Isac?” Og når man så kigger frem, så bliver de helt vildt glade….det er sjovt!

Med hensyn til allergien, så læste jeg lidt på nettet i går om ægge- og mælkeallergi. http://www.foedevareallergi.dk/ er en rigtig god side. Der læste jeg bl.a., at det ikke har nogen forebyggende eller reaktiv effekt, at jeg holder mig fra æg og mælk, mens jeg ammer. Det er kun i meget sjældne tilfælde af svær mælkeallergi, at morens indtag af mælk kan påvirke barnet. Desuden skriver de, at 9 ud af 10 vokser fra mælkeallergien inden de er tre år og over halvdelen allerede inden de er et år. Æg er en af de hyppigste former for fødevareallergi hos børn, men over halvdelen vokser fra allergien, inden de fylder 5 år. Og da Isacs allergi kun er meget svag i begge tilfælde, ja, så er vi temmelig fortrøstningsfulde pt. Vi er faktisk bare glade for, at der ikke blev fundet nogen pollen- eller støvmideallergi. Det er jo meget sværere at holde ham fra.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s