En tur ved søen

I dag har vi været en tur ved vandet og bade. Ikke havet, men derimod en stor sø, som ligger ikke så langt herfra. Det var lidt tilfældigt, at det endte med at blive en badetur, da vi startede med at køre ud til Round Valley Reservoir ved Lebanon for at finde et godt sted i naturen at mindes Sørens farmor.

Da vi kom ind i parken, som er en lukket park, man skal betale $5 for at komme ind i, så vi skilte mod en strand. Vores nysgerrighed drog os selvfølgelig derned for at finde ud af, hvad det var for noget. Og der var en lille hyggelig strandbred nede ved en lille lukket del af søen, hvor man kunne bade i søen og ligge og nyde det gode vejr under træernes skygge. Vi pakkede ud og slog os ned med vores parasol og medbragte mad. Isac fik øllebrød, som farmor havde haft med fra DK, og vi fik sandwich.

Og så skulle Isac have sit livs første dukkert. Vi havde ikke noget badetøj eller svømmeble med, men han blev smurt godt ind i solcreme, og så badede han bare i sin bodystocking. Det stod værre til med mig, som jo heller ikke havde hverken badetøj eller skiftetøj med 🙂

Men i vandet skulle vi, og efter de første minutters nervøsitet og usikkerhed, begyndte Isac at nyde at ligge der i det svale vand. Han tog endda sine første hundesvømmetag, så far var temmelig stolt!

Det var bare dejligt at se, hvor meget Isac nød at ligge der og hygge sig både i vandet og på tæppet oppe i skyggen.

Og dejligt for at os alle tre med en tur ude i naturen. Og tænk sig, at vi har sådan et lækkert badested så tæt på. Vi har hele tiden troet, at havet var vores eneste mulighed for at komme ud og bade bortset fra poolen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s