Hos gode venner

I lørdags var vi inviteret til fødselsdagsmiddag hos Jane og Karsten. Vi fik lækker chili con carne med nachos, guacamole, salsa og god rødvin, og Karsten hilste velkommen med frisklavede Mojitos. Han fik en morter af os, så han rigtig kunne kværne myntebladene med sukkeret til hans (vist nok) yndlingsdrink.

Isac var selvfølgelig også inviteret. Han havde dog spist hjemmefra, og vi havde rigtig planlagt, at så kunne han lige blive puttet ved 20-tiden, og vi voksne kunne rigtig nyde rødvinen og snakken bagefter. Men sådan havde Isac ikke lige tænkt sig, at aftenen skulle forløbe. Han havde helt andre planer i ærmet, og da han endelig faldt i søvn ved 22-tiden var det kun for en halv times tid, da han jo skulle ned og lege videre med Jane og Karsten. Man kan jo ikke ligge og sove, når man er på play date, vel? Til sidst var Jane vist mere træt end Isac, efter en vild fangeleg rundt om lænestolen.



Og så skulle der da også lige skåles for og med fødselaren. Jo jo, vi skal ikke gå glip af noget da.

Da han til sidst satte sig godt til rette på mors skød og smed stængerne op på bordet, syntes jeg faktisk, at han understregede med fed streg, hvem der styrede programmet den aften!

Vi skal vist snart i gang med de der opdragelsesbøger. Jeg tror vi er gået ind i næste fase af forældreskabets mange glæder…suk!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s