1 år – Fødselsdagsbarnet

Ja, det er helt vildt, men det ved I jo. Man kan jo slet ikke forstå, at det nu er et år siden…suk!Jeg sad lige og læste mine blogindlæg fra de dage på hospitalet for et år siden, og jeg er kanon glad for at jeg fik det hele skrevet ned, mens det var helt frisk. Dejligt med sin helt egen it-mand ved sin side, som kunne sørge for internetopkobling, bærbar og topklasse ægteskabelig og kærlig support igennem hele forløbet.Indtil videre har vi fejret Isac med morgensang på sengen. Han så godt nok lidt forskrækket ud, da vi pludselig stod der begge to og sang. Ikke lige det typiske billede for ham om morgenen, hvor der normalt kommer et styk zombieforælder ind og samler ham op til bleskift og morgenmælkebar.

Herefter stod den på morgenmad og gaveregn nede i stuen. Og gaver var der nok af, selv om vi endda havde gemt et par stykker, deriblandt vores egen, til senere.

Han kunne lige kigge over bjerget og sendte lange blikke til havregrøden på den anden side. Det va nogle rigtig nogle dejlige gaver fra familien: En Radioflyer løbecykel:

Både han og jeg nød, at den skulle samles. Det er som at få et kæmpe stort Kinderæg, og jeg havde en god hjælper med på holdet.

Dubloklodser i massevis og et Briotog.

Af os får han et legekøkken, men det venter vi med at give ham til i aften, så han får tingene spredt lidt ud på dagen.Ved 11-tiden kom hans gode veninde Emelia og legede (og hendes søde mor Christina og sludrede lidt med mig). De to små hygger sig altid så godt sammen. De smiler og griner med hinanden, og vi har dem flere gange mistænkt for at lægge skumle planer sammen, da de sender hinanden nogle sjove og ret indforståede blikke. Det er i hvert fald tydeligt, at de har en god kemi og godt kan lide hinanden. Sjovt, at det kan mærkes allerede, når de er så små. Jeg kan nu godt forstå ham. Hun er altså også rigtig sød og dejlig, hende Emelia.

På lørdag skal han så fejres med en lille fødselsdagsfest, hvor vi har inviteret et par gode venner til brunch. Han selv tager det temmelig roligt…næsen løber, og han raller og hoster, så det at blive et år falder lidt i baggrunden i forhold til at holde snottet fra næsen og hovedet oprejst, når det vejer tungt til. Min dejlige lille snotunge!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s