Juleaften med farmor og farfar

Så er julen vist ved at være ovre for denne gang. Farmor og farfar er igen hjemme i deres egen stue og Isac skal have sin seng flyttet ind på sit eget værelse igen.

Han har nydt at have sin farmor og farfar omkring sig alle juledagene. Det har været skønt med et par ekstra legekammerater og hyggevenner. Og vi har nydt at se ham sammen med sine bedsteforældre og at få lov at dele ham med dem.

Et af mine yndlingsøjeblikke i julen er julemorgen, hvor man står op til et pyntet juletræ.

Og som altid havde nissen været forbi med “lidt” ekstra morgengaver.

Julemiddagen stod på ribbenssteg og skinkesteg med brune kartofler og rødkål og ris á la mande med sveskesovs til dessert. Else og jeg hjalp hinanden med maden, og Isac og drengene kom jævnligt omkring for en duftetur eller en lille smagsprøve.

Julebordet blev dækket og stod klar til at indbyde os til al den dejlige mad.

Isac fik også sin del af julemaden og det røg lige ned med stor madglæde.

Turen rundt om juletræet blev nydt fra farfars arm, da Isac var ved at vær elidt træt på det tidspunkt. Det nærmede sig jo hans normale sengetid. Han var dog ikke for træt til at rocke med på armen, da vi sang På loftet sidder nissen og Nu’ det jul igen. Han er en rigtig lille dansenisse.

Vi nåede lige at åbne et par af hans mange gaver, inden han måtte kapitulere og putte sig for natten. Resten af pakkerne blev gemt til ekstra nydelse de kommende juledage.

Derefter var det vores tud til at nyde alle de gode gave, vi havde fået fra nær og fjern. Og sikken en omgang. Vi følte os virkelig forkælede og meget meget taknemmelige, da vi var færdige. Dejlige bløde håndklæder, gode tasker og en kuffert, smukke unikke æggebægre, længe ønsket bluser, spil, farverigt Marimekko sengetøj var nogle af de skønne ting vi nu kunne kalde vores. Isac fik en dejlig dundyne med sengetøj, en hoppehest, et Bodum spisestel, penge, badelegetøj, tøj, bøger og et juletog.

Else og Ejner hyggede sig rigtig i kærestesofaen, hvor de også åbnede den ene dejlige gave efter dan anden. Er de ikke bare søde, som de sidder der?

Det var en dejlig juleaften i det amerikanske, og vi er bare så glade for at Else og Ejner ville rejse hele den lange vej for at fejre den sammen med os.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s