>The Curious Case of Benjamin Button

>“Benjamin Buttons forunderlige liv”, er den danske titel.

Filmen der har givet Brad Pitt sin anden Oscarnominering, handler om Benjamin Button, der bliver født i slutningen af 1. verdenskrig som en gammel mand, og derefter lever sit liv baglæns og bliver yngre og yngre jo “ældre” han bliver.

Det er, som titlen også antyder, et forunderligt liv han lever på denne vis, og jeg sad da også rørt tilbage, da han dør som helt spæd efter den næsten tre timer lange gennemgang af hans omvendte liv. Men den er lang – også for lang, synes jeg. Selv om både Brad Pitt og Cate Blanchett spiller godt, så manglede jeg noget til at holde interessen fanget i gennem hele filmen. Det er en af de film, man ser og synes er “da meget god” og så glemmer man den igen.

Jeg synes Brad Pitt har spillet langt bedre og mere interessante roller, og vinder han en Oscar på denne, hvilket jeg tvivler, så vil den lige så meget være en anerkendelse af ham som skuespiller generelt, som en hyldest til denne ene rolle.

En interessant tanke dog, som giver stof til eftertanke i forhold til måden at leve sit liv på. Og en god film at se hjemme i sofaen, hvor man ligger godt og blødt under tæppet og lige kan nå at sætte en kop kaffe over ind i mellem.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s