>Den første streg i to år

>Som skrevet i et tidligere indlæg, så har mit skaberi stået noget stille de sidste par år, og derfor lovede jeg mig selv, at jeg i denne uge skulle tegne min første tegning af min lille dreng.

Her er så min første tegnede streg i to år, og min første tegnede streg af Drengen.

Det er sjovt at se billederne sat op i mod hinanden i samme størrelse, da jeg sad og tegnede på en A3 størrelse papir efter et A5 foto. Her kan jeg jo rigtigt se alle fejlene…pyha, jeg er godt nok rusten.

Den sorte skygge bag hans hovede irriterer mig, og så er øjet blevet for stort! Men bortset fra det, så er jeg faktisk ret tilfreds.

Noget andet er, at når man tegner et nyt ansigt for første gang, så skal man lige lære det at kende. Jeg troede egentligt, at jeg kendte hans ansigt så godt, da jeg jo kan sidde og stirre på det i timevis, men at kende et ansigts streger og former kommer åbenbart først rigtigt til mig, når jeg tegner det igen og igen. Det var faktisk lidt af en overraskelse for mig.

3 thoughts on “>Den første streg i to år

  1. >Årh gider du lige at kalde dig rusten en gang til?!?Det er da pissegodt! Jeg synes ikke du skal give folk skud i bøssen ala øjet er for stort eller skyggen irriterer. Det ser folk selv, og enten er de nogle benspændende røvhuller som straks kommenterer det der er galt, eller også har de pli nok til at anerkende at billedet i sig selv er både vellignende og godt, og at du nok også har set det selv?Der er jo også den tredje mulighed: Ingen ville have set netop det, hvis ikke du henledte opmærksomheden på den…Derfor: Indre kritiker væk, modtag folkets hyldest, og lær at leve med at heller ikke dit skaberværk i dine egne øjne er perfekt. Man kan altid selv finde detaljer, som man ville lave anderledes næste gang, så gør det i stedet!Thumbs up, fed fed tegning! Bliv ved!

  2. >Ha ha ha Thomas 🙂 Guilty as charged! Lige mine ord, hvis det var en elev, der havde sagt det samme om sit billede. En usikker måde at komme kritikken i møde på; at gøre beskuerne klar over, at jeg altså godt selv ved, at der er fejl. Især når jeg er så selvoptaget og vigtig, at jeg ligefrem lægger det ud til offentligt skue….bliver jeg aldrig klogere? SÅ – tak for roserne og sparket bagi, de er begge hermed modtaget, og har for i øvrigt lige pakket en lignende tegning ned i et rør til dig som vandregave. Det var min streg nr. 2 i 2 år, som jeg tegnede i aftes lige efter denne her. Sikken en ære, hva’?! Hvad den er af, det må du vente og se 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s