Besøg af bedsterne

Lørdag eftermiddag kunne vi hente bedste og bedstefar i lufthavnen, og siden har den stået på maksimal hygge i det lille hjem. Vi startede besøget af med en ordentlig omgang spareribs fra Famous Dave, og Knud havde nær slæbet sig en pukkel til, da han skulle bære de fire portioner mad op fra bilen. American size!

Isac er blevet forkælet med de dejligste bøger og legeting. Især gjorde den lille bærbare computer lykke. Nu kan han også være med i nørdeklubben, når mor og far sidder og glor ind i deres små sorte kasser. Og det er ham ikke fremmed at sidde og pille ved de små knapper og få sjove lyde frem derved. Gad vide, hvor han har det fra?

Det tog ikke lang tid før han stak bedste det første våde kys lige på trutten. Og siden har de to været best buddies. På nær lige i dag, da hun tog parykken på igen. Isac kan bedst lide bedste som hun er – nu med eget hår på toppen…jubiiiii! Det er bare så dejligt at se min mor med hår på hovedet igen. Hun ser bare skide godt ud!

I dag var vi i Princeton for at købe garn og strikkepinde, så jeg også kunne komme i gang med et par smilebukser til Isac. Inde i universitetsparken slap vi Isac løs, og så gik den lille forsker ellers i gang med sine første studier på Ivy Leage universitetet. Han fik rigtig studeret både brandhanerne, pindene på jorden, buskene og de parkerede biler, og han var ikke til at få med derfra igen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s