Sønderjysk besøg

I sidste uge havde vi besøg fra Sønderjylland. Sørens kusine Kirsten og hendes mand Preben havde valgt at bruge deres ferie på at komme og lære os og New York lidt bedre at kende. Ti dage var de her, kun afbrudt af en sviptur til Niagara Falls i Canada. Og hvor var det hyggeligt at have dem her.

Isac nød rigtig at have et par ekstra legekammerater, og det tog ikke lang tid, før især han og Preben var bedste Dublobuddies, og Kirsten kunne putte ham til lur. De fik møsser og krammere til den store guldmedalje. Den lille fyr ved nok, hvordan man får gæster til at føle sig velkomne og værdsatte.

Lørdag tog vi en tur ind på Manhattan allesammen. Kirsten og Preben havde selv været derinde et par gange inden, hvor de havde taget toget fra Princeton. Det var årets første rigtige varme dag, så Central Park var som fluepapir. Der var mennesker overalt. Jeg har personligt aldrig set så mange mennesker samlet på et sted før, og vi holdte da heller ikke ud hele dagen derinde, så vi kørte hjem og fik aftensmad derhjemme.

Her til sidst et billede af kusinen og fætteren sammen. Jeg tror de begge følte, at dette besøg var noget ganske særligt, som de altid vil værdsætte rigtig højt.

Og jeg nød at have familie i huset igen, som vi kunne dele Isac og USA med, og som kom med humor, hjertevarme og gode hjemmebagte gulerodsboller.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s