>Big mistake, HUGE!

>Imens jeg sidder her og venter utålmodigt på, at klokken bliver 13.30, vil jeg da lige dele en oplevelse med jer.

Nogen gange vælger man rigtigt i givne situationer, og andre gange gør man ikke. Det er den sidste af slagsen I nu skal høre om. Efter en lang hyggelig dag som startede med Drengens første dag i vuggestue og endte i haven med vandplaskeri og sandkasselir, besluttede vi kloge voksne kl. 16, at det ville være en fed idé at tage en tur i Idé møbler. Så kunne vi jo lige finde den sofa, vi skulle have og måske endda også spisebordet. Det var alligevel for varmt til at være ude og min høfeber var så ekstrem, at det eneste jeg kunne, var at sidde under parasollen med snotkludene og jamre for mig selv. Og hold kæft, hvor har jeg ondt af mig!

Nå, men Idé møbler lød som en fremragende idé. Ingen levende blomster indendørs, air condition OG shopping i én. Det er jo hele tre ting! Jeg var med. Manden var med. Det var Drengen så ikke.

Det vil sige, da han først kom ind og så den store Headdemock fra Fatboy, var lykken gjort. (den ærgrer jeg mig så stadig lidt over, at vi ikke købte i det forjættede land, hvor den stod til ca. halv pris. Men lad nu det ligge.)

Det var spas nok at ligge der på og blive gynget frem og tilbage. Men vi var jo ikke kommet for at gynge, men for at shoppe. Og allerede her kunne jeg mærke irritationen komme over mig. Der var dundrende hedt inde i butikken. Ingen aircondition i denne omgang. Vi havde lige et kort sekund glemt, at vi ikke var i USA, hvor selv den lille kioske henne om hjørnet har aircon kørende på maks. sådan en dag.

Under højt skrig og skrål hev vi Drengen med videre ind i butikken og her startede så det mareridt, jeg så ofte har set andre forældre være en del af. Et storskrigende barn, sved på panden, min næse der løb med det klareste vand, febrilske forældre, der forgæves forsøger at holde styr på deres uregerlige unge og samtidig please ham lige tilpas nok til at købe dem fem minutter mere i shoppemekkaet. Hvorfor er det lige, at man ikke bare giver op med det samme, og smider sig selv og barnet ud i bilen igen? Hvorfor tror man naivt og blåøjet på, at det går over lige om lidt, bare man lige er lidt standhaftig og vedholdende? Barnet skal jo heller ikke tro, at det ham, der bestemmer. Selv om det ved vi jo alle godt, at lige nøjagtig i denne situation, der er det helt og aldeles barnet der bestemmer. Og han gad ikke, derfor gad vi heller ikke.

Konklusion: Vi kørte hjem ca. en time for sent. Mens vi bankede os selv og hinanden oven i hovedet over, at vi ikke tænkte os lige en tand mere om og ikke hev ham med efter en dag, der allerede havde indeholdt mere end nok af oplevelser og varme for sådan et lille hovede. Og så lige inden spisetid, hvor vi ved, at han er allermest træt og uoplagt. Aaaarrghh, så beder vi sgu også selv lidt om det, ikke?

Jo, det tror jeg nok!

(på lørdag har vi så allieret os med farmor og farfar som barnepiger, og så skal der kigges møbler en masse!)

3 thoughts on “>Big mistake, HUGE!

  1. >Uhauha Et maridt for selv garvede forældre Ss Det tager en rum tid at uddanne sig til forældre…. og når i føler jer klar til at klare alle situationer.. Ja så flytter han hjemmefra ;)Hvordan har du det efter dit skud???Kram Anja

  2. >Ja det var da dumt – både at I ikke købte den FEDE hængekøje i US og at I tog junior med på shopping. Men det er jo altid let at være bagklog ;-)Jeg troede ærlig talt at de fleste butikker havde aircondition. Men det er måske kun dagligvarebutikker… Jeg nød i hvert tilfælde turen i Bilka forleden 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s