>Så blev det poltergeist fordrevet

>

I lørdags var jeg med til at arrangere en polterabend for en af mine nærmeste veninder. Jeg er så heldig, at hun skal giftes med min storebror, så nu kommer hun, om muligt, endnu nærmere.

Og jeg tror nok, at vi fik fordrevet de onde ånder, der skulle have sneget sig ind på det kommende brudepar og lidt til, da vi raslede med dåserne og lavede larm i gaden.

Udklædte som afrikanske kvinder med mikrofonhår og farverige rober rundede vi Charlottenlund, Gentofte Hospitals skadestue, Galophestene i Tivoli, en Nørrebrosk afrikansk danseskole, Paradis, Restaurant Mogogo i Borgergade og Natcaféen (også kendt som Den Jyske Ambassade).

Herlig dag og aften, og vigtigst af alt, bruden var glad….og træt. Det blev en polterabend af den slags, som vi godt kan være stolte af bagefter. Ingen solgte kys på Strøget eller blev unødigt udstillet til hån og latter. Ingen blev presset ud i overilede eller urealistiske vovestykker til alle andre end brudens morskab. Og ingen blev så fulde, at det involverede morgenmaden som Second Serving. Og alligevel fik vi syet et sting i et øjenlåg, bællet flere flasker Asti og Gin en nødvendigt og gjort os selv til grin stående skrålende på barstolene på Natcaféen.

Venindeture styrer!

3 thoughts on “>Så blev det poltergeist fordrevet

  1. >Fru Sommer – Brylluppet står på lørdag, og jeg er sikker på, at det bliver endnu festligere. Jeg glæder mig som et lille barn. Bryllupper er det bedste!Og rent faktisk var det øjenbrynet. Det var mig, der havde skrevet forkert 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s