>Hjemmedag med en skrupsak

>

Skrupsakken og jeg er hjemme i dag. Et par hævede kirtler bag hans ører og en svag feber var nok til at lægen ville se ham og børnehaven blev aflyst. Mellemørebetændelse og væske på begge ører blev diagnosen. Det er en af de stunder, hvor jeg som forælder bliver i tvivl inden de nødvendige morgenopkald foretages. Kan han godt komme afsted? Er han for frisk til at blive hjemme? Er han frisk nok til børnehaveræs? Er det pyller fra min side at ringe til lægen? Er det nok til at koste en arbejdsdag og dermed også en vikar? Hvornår er han syg nok? Frisk nok? Pylret nok?

Og lettelsens suk sprang, da lægen kl. 11.18 sagde: “Det var godt du kom, og at du holdte ham hjemme idag.” Alt det andet han sagde bagefter var næsten ligegyldigt. Men han bekræftede mig i mit fravær var ok. Og det var en lettelse for mig. Hvorfor skal det mon være sådan?

På weekendens konference hørte vi om en institution med en meget kreativ ledelse, hvor Social Kapital havde betydet et kæmpe økonomisk overskud på budgettet. Blandt andet købte denne leder materialer ind andre steder end ved de forhandlere, han var forpligtet til at bruge fra kommunens side. Han benyttede sig af tilbudsaviser fra Netto og Fakta, og han brugte forældrenes forskellige kompetencer til institutionens interesser. Bandlyst i den kommunale skoleverden. Ganske almindelig sund fornuft i den private. Kommunen havde dog alligevel valgt at se lidt igennem fingre med ham, da det jo viste sig at virke, det han havde gang i. Forældregruppen var engagerede og glade for institutionen. Der var næsten ingen klager eller ubegrundede fraflytninger. Et andet tiltag han havde lavet var, at han gav sine medarbejdere lov til at ringe og melde sig fraværende uden grund. Han sagde til dem, at han forventede, at de nok ville bruge et par dage om året på den konto. En slags pjækdagskonto. Et par af medarbejdere sagde direkte til ham, da han satte det i værk, at det var det dummeste, de havde oplevet en chef gøre. Men faktum var, at da der var gået et år, havde kun 10% brugt to dage, resten lå på en eller nul dage OG sygefraværet var faldet samtidigt. Den sociale kapital i dette tilfælde lå i tilliden denne leder viste sine medarbejdere. Og anderkendelsen af, at han godt vidste, at man nogen gange kunne få brug for en dag hjemme, hvor der måske ikke var en ydre synlig grund. Og hvad fik han tilbage? Money in the bank. For vikartimerne faldt og medarbejderne passede deres jobs, mens de var glade og tilfredse. Jeg synes, det lyder som god sund fornuft.

Da jeg ringede og meldte mig fraværende i morges blev jeg også mødt med tillid og forståelse fra skolens søde sekretær, og alligevel sad jeg bagefter ved lægen og skulle bekræftes i, at det var i orden, at jeg blev hjemme. Måske fordi en hjemmedag passede meget godt ind i mine egne behov? En dag sammen med mit barn, som jo ikke er så syg, at han er kedelig at være sammen med, og en dag hvor vi kunne nyde hinandens selskab lidt efter for mange dages fravær og travlhed. Hvem ville ikke glæde sig over sådan en dag? Og så lige op til en weekend. Det kunne ikke passe bedre. Let’s be honest. Er det mon derfor samvittigheden spiller mig et puds? Når jeg finder min egen egoistiske glæde i en ærgelig nødvendighed?

Jeg har været på en hel del kurser, konferencer og gruppemøder på det sidste og al den viden, jeg har samlet op undervejs er så småt ved at synke ind og falde i de rigtige kasser i min hjerne. En stor del af den ligger stadig og roder ude i forhovedet, hvilket har resulteret i en kæmpe hovedpine og to eftertænksomme rynker i panden. Læring skulle være så sundt og godt for sjælen. At lære er en gave, plejer jeg selv at sige til eleverne. Det er det også. jeg tror det er sundt at blive presset lidt ud i lidt eftertænksomhed, selvreflektion og ny forståelse af verden. Det er en blandet lagkage af læring, der ligger op i mit hovede. Et lag med arbejdsglæde og psykisk arbejdsmiljø, et lag med nationale test, et lag med relationskompetencer og et lag med børns sproglige udvikling i læsning og skrivning. Det er helt vidunderligt og helt vildt underligt på samme tid.

Så det flyder bloggen selvfølgelig også over med i disse dage. Det er jo fra mit hovede og ned i pennen, at ordene kommer. Og når jeg så roder barnets 1. sygedag og social kapital ind i det hele, så er det altså måske blot et udtryk for det rod, der ligger oppe i min hjerne lige nu. Weekenden ligger for fødderne af mig og forude venter bryllupsdagsdate med ham, der forstår mig allerbedst, legepladsbyggeri i grundejerforeningen og Cirkelineteater i trekløveret. Jeg skal have flyttet et par roser i min have og plantet et par løg, som skal vække glæde i de tidlige forårsmåneder. Med andre ord, jeg skal ud af mit hovede og ned i min krop denne weekend. Vi ses på den anden side!

2 thoughts on “>Hjemmedag med en skrupsak

  1. >Mon vi overhovedet ville kunne finde en eneste mor/far, som ikke sukker genkendende til hvert eneste af dine ord? Næppe. Og alligevel er det bare så befriende rart at opleve netop de tanker få ord og plads…, for du har ret. Hvorfor skal vi altid sidde med den skam over at være til besvær, når en stakkels unge er blevet syg og har brug for os?!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s