>Berlin i retrospektiv

>

Dette bliver det sidste indlæg i rækken om vores tur til Berlin. Indtrykkene er ved at have sat sig, og da det var mit første besøg i byen, tænker jeg selvfølgelig nu: Hvad så? Hvad synes jeg?

IMG_5153

Jeg tænker mest af alt, at jeg ville ønske, at jeg havde haft modet, alderen, lysten, sproget og engagementet i starthalvfemserne og var taget derned dengang. Inden de nåede at rydde op, banke amerikanske fødevarekæder op overalt i den østlige del og lave undskyldningsmindetavler her og der og alle vejne.

Nej, undskyld, jeg starter lige forfra.

IMG_5154

Jeg ville ønske, at jeg havde set det østdelen af byen var, så jeg nu virkelig kan forstå, hvad den har udviklet sig til. Jeg synes, Berlin er en fed by. En rigtig fed storby. Men jeg ville gerne have, at den var mere end det. Det havde jeg ligesom forventet med den historie, den bærer. Det er jo netop ikke bare any other big city. Vel?

 IMG_5258

Men det er som om, at berlinerne er forbi det. De er videre og de ønsker egentlig ikke at se mere tilbage på en stor grå betonmur. Så de ser fremad. Og det er de gode til. Fremtiden var at spotte overalt i de nybyggede skyskrabere og museer og i modebilledet. Men det var faktisk kun i bydelen ved East Side Gallery, at jeg fornemmede de faktuelle spor fra fortiden og en kollektiv eftertænksomhed over det, der var engang. Og fair nok. Med den fortid har man da brug for at se fremad og alle mulige andre steder end tilbage. Det forstår jeg faktisk godt. Og med det fokus byen har fået fra turisterne, så kan jeg heller ikke bebrejde dem at promovere sig lidt efter det og malke den ko samtidig. Det gør vi jo også i stor stil i København. Jeg er bare ikke sikker på, at jeg synes, det er den rigtige måde at gøre det på. Altså kun at se fremad. Jeg synes nemlig, det der skete er ekstremt vigtigt at huske på og at blive mindet om, KAN ske. Måske igen. Hey, det sker jo til dels allerede i Israel og USA, som jeg skriver dette indlæg.

IMG_5278

Og jeg synes, det er vigtigt at bevare den fandenivoldskhed, som Berlin er så kendt for i resten af verden. Skævheden, punkheden, råheden, betongråheden som jeg forventede ville give byen den anelse mere kant end alle andre storbyer har. Den kant fandt jeg ikke rigtigt. Den var blevet for poleret. For rengjort. Måske fordi jeg kun havde to en halv dag dernede, hvilket satte sin naturlige begræsning på kvantiteten ren geografisk i byen. Det er jo slet ikke nær nok. Det ved jeg godt. Og måske gik jeg også de forkerte steder hen. Det gjorde jeg helt sikkert. Op til flere gange endda.

IMG_5299

En ting er sikkert. Berlin og jeg er ikke færdige med hinanden. Og så har byen måske alligevel gjort netop det ved mig, som jeg forventede. For havde jeg egentligt, helt ærligt, regnet med, at jeg ville komme til at elske den fra første øjeblik? Nej vel? Det havde du også gennemskuet, ikke? OG bør den ikke netop være en af de storbyer, der piller lidt ved ens provokationsnerve, så man tires og må tilbage for at få bekræftet, at man selvfølgelig selv havde ret?

I hvert fald har jeg ikke skrevet så meget på bloggen om andre storbyer, udover New York, og der boede jeg immervæk i nærheden af i tre år.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s