>Taknemmelig og usikker

>

Der er sikkert nogen af jer derude, jer med de store blogs, dem med spandevis af læsere og fans og alt muligt, som har prøvet det her mange gange. Men for mig skete det for første gang i dag. At en af mine læsere satte sig ned og skrev en personlig mail til mig for at sige, at hun nød at læse mine ord og at se mine tegninger. Tænk sig, at hun gad. Tænk sig, at hun tog sig tid. Tænk sig, at hun følte det var vigtigt. Jeg er simpelthen så beæret og taknemmelig for din mail K, og du skal vide, at den kom lige netop på sådan en dag, hvor jeg sad og tænkte kritisk om mit eget bloggeri. En af de dage, hvor man forgæves sidder og leder efter sit eget blognavn på andres blogrolls i håb om, at de synes man er nævneværdig og ikke mindst læseværdig. En af de dage, hvor jeg synes min blog manglede både retning, stil og et indhold, der var interessant for andre end mig selv. En af de dage, hvor jeg glemte at jeg blogger for mig selv først og fremmest og ikke for I andre.

Sådanne dage har jeg også.

Og så er jeg så heldig, at på netop sådan en dag findes der en pige, der hedder noget der starter med K, som gider at skrive en mail til mig helt spontant og umotiveret af den simple grund, at hun har læst på en anden blog engang, at det er vigtigt at huske at rose folk, når man synes de gør noget godt. I LOVE BLOGGING! Og så synes hun, det er vigtigt med et skulderklap ind i mellem. Jeg kunne ikke være mere enig. Og i dag var jeg heldig at være modtageren af et sådan. Hun beskriver endda, hvad det specifikt er, at hun godt kan lide ved netop min blog. Altså en kritik man virkelig kan bruge til noget. Netop den slags ros og kritik jeg bestræber mig på dagligt at være i stand til at give mine elever.

Jeg skriver dette på bloggen og ikke i en privat mail til K, fordi jeg gerne ville dele mine taknemmelighed og min usikkerhed med jer derude. Vi læser sporadisk om denne usikkerhed på hinandens blogge, og vi kender den vist alle en lille smule, ikke? Det er jo vores ord, vores hjerteblod, vi lægger derud til bedømmelse, vurdering, kritik, respons og kommentering. Og selvfølgelig er man sårbar i dette.

Don’t get me wrong. Jeg elsker min blog, og jeg er ikke ved at lukke den ned eller sådan. Jeg er faktisk helt ærligt temmelig stolt af denne lille flig af nettet, som jeg har kapret til mine ord og tegninger. Også selv om jeg ikke er på helt så mange blogrolls, som jeg kunne drømme om. Eller har helt så mange faste læsere, som så mange andre af jer har. De læsere jeg har, har selv valgt at tilmelde sig uden en give away eller andet bestikkelse, og det er jeg superglad for. Så tak fordi I gider læse med, alle 69 af jer! Det er nu engang sjovere at skrive noget andre læser. Bare en gang i mellem. (og jeg ved godt, at jeres læsere også selv har valgt det, og at I ikke alle bruger give aways til at få flere læsere. Bare så vi har den helt clear, ig’os! Let’s face it; jeg er bare skidemisundelig!)

Det er bare den slags stunder, der dukker op engang i mellem, når usikkerheden om ens eget lille blogunivers stiger én til hovedet. Kender I dem ikke? I kan næsten altid være sikre på, at når det sker for mig, så ender det i en ommøblering herinde, som I netop har set. Og en af de ting K havde opdaget ved mit nye design var fanebladet med tegningerne. Jeg har lavet en side til alle de tegninger og billeder, jeg har lagt på bloggen gennem tiden. De er stadig min gave til jer, så hvis I kan bruge dem, synes om dem eller på anden vis har lyst til at kopiere dem til noget, så værsgo. Det eneste jeg beder om, er at du ikke ændrer på dem og udstiller dem efterfølgende uden min viden. Det kan jeg selvfølgelig aldrig tjekke, men jeg er naiv nok til at stole på dig alligevel.

Og K, jeg har opsnuset din blog, selv om du ikke skrev den i mailen, og hvis jeg må få lov af dig, vil jeg meget gerne linke til den, for jeg synes faktisk, du har fat i noget rigtig godt derinde i dit univers. Så må jeg? Pretty please? Og igen, TAK, fordi du gad!

9 thoughts on “>Taknemmelig og usikker

  1. >Jeg vil bare lige sige, at jeg også nyder dine ord. Det er ikke så tit, jeg giver lyd fra mig, men du ligger godt og sikkert på min blogroll, og jeg er vild med både dine ord og dine streger.Jeg kender godt usikkerheden, er heller ikke selv en af dem, der får bunker af kommentarer. Det kan godt få mig til at føle, at jeg skriver ud i den blå luft, men heldigvis har jeg statistikken, der kan fortælle mig, at der er nogen på den anden side af skærmene rundt om.Og jeg kender godt det med at glemme, at man blogger for sin egen skyld – for det er jo unægteligt sjovere, hvis man også mærker, at der er nogen, der læser med…Det blev en længere smøre, men vid, at du er værdsat!

  2. >Jeg er vild med dig! Bare så vi har det på det rene… Men du kan tro jeg kender det med læsere. Jeg har f.eks ikke nær så mange kommentarer som jeg plejer til trods for, at jeg nu er op 107 læsere. Det går mig faktisk lidt på, for selv om jeg blogger for mig selv, så gør jeg det jo også lidt for dig, mig, hr. nielsen og alle de andre af mine faste læsere :)Men hvor dejligt at der i hvert fald er et menneske, der tager sig tid til at give dig en feed back!

  3. >Oh ja – den slags overvejelser kender jeg kun alt for godt. Hvor er det dog dejligt, at K har skrevet til dig, og har fået dig til at føle dig som noget helt særligt!Du ER dødinspirerende. Basta.Jeg spekulerer nu lidt over det der med at skrive til et publikum. Vi har talt om det før, men det gør ikke noget at vende emnet igen.SELVFØLGELIG skriver vi til et publikum derude. Ellers kunne vi jo lige så godt skrive det i en notesbog. (og dem har man bekendt mange af som lærer…)Men der er bare så stor forskel på det indhold man lægger ud på sine blogs, og jeg ved med mig selv at det er de blogs hvor hjertet og ærligheden er tilstede jeg bliver hængende hos.Og det er jo også derfor jeg hænger ud her hos dig, ikke!?Hvis vi ikke skrev for publikum kunne det hele jo være ligemeget. Lidt som at være lærer; man stiller sig jo heller ikke op med noget på hjerte i et tomt klasseværelse, vel?Men når publikum så indfinder sig, tror jeg i virkeligheden kunststykker er at lade som om de ikke er….Kryptisk? Selvfølgelig. Det er jo for at vi har noget at tale om. Lige om snart. (hurra!!!!!)

  4. >Du ligger i min blogroll, kære AB – og har gjort det i hele mit blogliv. Jeg følger dig og din vidunderlige blog…næsten dagligt!…og hold da helt op, hvor jeg nikker og nikker til alle dine ord i indlæget. Til alt det du beskriver. Jeg kender det: hjerteblod, sårbarhed, kommentering, respons, faste læsere osv. Jeg troede bare slet, slet ikke du havde den form for usikkerhed. Du har da Så mange 'faste læsere'…i hvert fald i forhold til mig med 12/11 og jeg spekulerer også rigtig, rigtig ofte på, om det er fordi folk synes min blog er kedelig….eller simpelthen uinteressant eller om der er for meget 'niche' over den eller …hm??? Og – ja, helt ærligt – jeg er da også skide misundelig på alle dem med bunker af faste læsere og alen lange kommentarer – og aner ikke en dyt om, hvad det lige er man skal gøre, for at tiltrække lidt mere opmærksomhed/synlighed/interesse??? Ærgerligt, men så må det være sådan, øv :(Og som sagt AB – jeg er rigtig glad for at følge dig og din blog! Den er både interessant, humoristisk og kreativ. Jeg bli'r!

  5. >Kloge ord. Jeg er enig. Også med Trine der rammer tanken om, at skrive for et publikum lige på spidsen.Jeg har ikke været forbi her, men jeg har bemærket dine kloge og gode kommentarer andre steder og fandt så i dag vej til dig – og nu har du en fast læser mere :).Ærligheden er vigtig. Og en smule skrøbelighed.Måske bare det at turde vise, at vi er mennesker?Mvh,Synne

  6. >Jamen jeg læser da også med – og er specielt glad for de glimt af "fandenivolskhed" vi ind imellem får. Scrabble på italiensk… Tegninger med et twist… Mit navn starter med K, men det er desværre ikke mig, der har skrevet mailen 😉 Det kunne det faktisk godt have været, for jeg elsker også at komme forbi her – og man burde måske gøre som "K", sende roserne direkte til de blogforfattere, der giver en noget specielt. Jeg tror du har helt ret i dine betragtninger omkring usikkerheden omkring egen blog. Den lider jeg bestemt også af ind imellem – og ind imellem ender mine indlæg med at blive "forkerte", fordi jeg kommer til at tænke på læserne mere end på min egen mavefornemmelse.KH K-arina

  7. >Jeg er helt enig i alle andres kommentarer, jeg er også vild med din blog – og dine tegninger. Nyder dine velskrevne indlæg, bliv endelig ved. Det var sødt af K at skrive den mail til dig, det er da anerkendelse, der vil noget 🙂

  8. >@Annette – mange tak for værdsættelsen. Den er highly appreciated!@Onkel Anne – Hvor sjovt! Jeg er også vild med dig 🙂 Og tak for tilkendegivelsen.@Trine – Tak. mht. det med at skrive til et puplikum, så klart ja. Du har helt ret. Men jeg skriver ikke for deres skyld. Jeg skirver for min egen…til dem. Giver det mening? sjovt nok, kan godt stille sig op i et fyldt klasseværelse og alligevel tale ud i den tomme luft, hvor ingen hører dine ord 🙂 Lige om snart kan du tro!@Anette – Ork jo, der er masser af usikkerhed at komme efter her. Jeg er mindst lige så dygtig på det felt som alle andre. Jeg bliver sgu også ved dig så. Din blog er alt andet end kedelig! :-)@KirstenK – Tak Kirsten. det er dejligt at du giver dig til kende. Sjældent som ofte. Jeg vidste du var der. Det er nok :-)@Synne – det fantastiske med denne form for klynkeindlæg er at der dukke rnogle læsere op, som man ikke vidste var der. Eller bedre endnu – nye læsere og dermed også nye bloggere, som jeg ikke var bekendte med. Nu har jeg været inde og se din Mælkebøtte og god damn en lækker veggieburger du har kreeret der. Den skal jeg prøve og jeg vil samtidig tilføje dig på min blogroll, for jeg kunne rigtig godt lide hvad jeg så ved dig. Så velkommen til og tak for din kommentar!@FrauPutz – Scrabble på italiensk. Hvad blev der lige af det. Jeg skulle jo have et spil på tysk nu da jeg skulle til Berlin. Det må jeg lige få or'net! Og Putz, du er min yndlingskommentator. Ikke blot på min egen blog, men også rundt på de andres blogge. Du skriver så kloge og velmenende og interessante kommentarer, samtidig med at jeg elsker din blog også. Og dte med at indlæggene bliver forkerte. Det er lige i skabet!@intetnytundersolen – Ja, det var sødt af hende. Hun virker som et helt fantastisk menneske med nogle rigtig gode værdier! Og tak til dig også 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s