>Og pludselig fik jeg tid og indhold foræret af min glemsomhed og Lykke!

>

Jeg glemte nemlig min taske på skolen, så nu ligger de 16 stile og diktater deroppe og griner af mig. Og frisøren var hurtigere og dygtigere OG billigere, end jeg regnede med, så jeg nåede hjem til en lille stund med den bærbare på skødet i sofaen og kaffe i koppen på armlænet.

Selvfølgelig skulle jeg min blogroll igennem først. Jeg køber ikke dameblade eller ser ret meget fjernsyn. Jeg læser blogs, når jeg skal slappe af og have lidt indhold ind i min stue. Og der, mit på min blogroll, lå indholdet og ventede på mig. Lykke fra Det Lille Spørgsmål er i gang med en serie, hvor hun har bedt andre om at definere deres drømme, idealer og idéer, og den tråd er i sig selv sindsygt inspirerende og tankevækkende at læse. Og især det sidste indlæg fik mig til at fatte tasterne inden de varslede 16 timer var gået. Her læste jeg nemlig noget, som jeg bare MÅTTE dele med jer a.s.a.p.

Jeg har sjældent læst noget, der i den grad rammer præcist ind i hjertekulen af mine egne tanker, visioner og idealer for mit fag. (Det skulle lige være videoen her, som jeg i vildskab stadig deler ud til alle, der gider at se den) Det er Louise fra bloggen Hold Af der skriver. Og hun skriver om at gøre en forskel for sine elever. En forskel for mennesker, der har mistet troen på, at de er noget værd, og at de kan blive til noget. Hun gør en forskel ved at holde af dem og ved at vise dem det. Ved at være positiv over for dem og deres evner og drømme. Ved at respektere dem som ligeværdige mennesker og ikke tale ned til dem i sin undervisning. Jeg vil ikke gentage for meget af det her, for jeg synes egentlig hellere I selv skal klikke jer hen og læse Louises egne ord. Ord, som hun vel at mærke er blevet kritiseret for at gøre for lyserøde og optimistiske i forhold til virkeligheden. Måske. Men hvor mange kender vi ikke, der gør det modsatte, og maler hele paletten sort og pessimistisk. Jeg, personligt, nyder at møde et menneske med en ægte positiv og optimistisk tilgang til livet. Og jeg tror, det er lige netop den tilgang, der betyder en verden til forskel for hendes elever.

One thought on “>Og pludselig fik jeg tid og indhold foræret af min glemsomhed og Lykke!

  1. >Også som forælder til et sårbart og sensitivt barn, er det så dejligt når nogen, fx dig, gør opmærksom på, at der måske er et lille mikro-paradigme-skift på vej, når man ser i den rigtige retning. Jeg er både vild med videoen, ordene og din blog. (og jf. et tidigere indlæg – har jeg læst med længe og bare ikke fået meldt mig som fast læser. Før nu!)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s