>Et sørgmodigt farvel

>

Det kan være hårdt at skulle sige farvel til julen og alt det der hører med til den. Jul er jo nisser, som kan blive ens rigtig gode venner. Og jul er gaver, overraskelser og spænding. Jul er gæster og besøg og familie. Folk der gider dig. Og elsker dig.

Jul er nærvær i en boullionterning.

Det har denne jul i hvert fald været hos os. Og da jeg pakkede nisserne og julerierne sammen idag, fik jeg pludselig en hulkende dreng i mine arme. Han var ulykkelig over at se sine elskede nissevenner ryge på loftet, hvor der jo er både mørkt og uhyggeligt. Og tanken om, at det smukke træ skulle tømmes for alle sine små glimtende beboere og smukke skinnende kugler var toppen af ulyksalighederne.

Jeg havde virkelig ikke set den komme, og vi var begge temmelig overraskede over Skrupsakkens reaktion. Han græd og han græd, og var helt utrøstelig, indtil vi nænsomt puttede nisserne under deres dyner (køkkenrullestykker) i kassen, så de kunne gøre sig klar til en god lang lur på loftet, hvor de i øvrigt synes, der er vildt hyggeligt at være.

Og jeg må indrømme her i den sene aftentime, at jeg faktisk også selv er lidt trist over julens afslutning. Lige så meget, som jeg nyder at have mine stuer ryddede, lyse og frie igen, lige så meget savner jeg allerede de stunder julen har bragt os i år. Jeg savner faktisk at opleve den igennem ham og hans umiddelbare glæde. Så jeg kan egentlig godt forstå ham og hans sorg. Han ved jo ikke, hvad der venter nu. Efter alt det hyggelige og spændende. Efter hele festen er slut, hvad kommer så? Hvad kan overhovedet leve op til de oplevelser, vi netop pakkede ned i flyttekasserne? Det er jo kun os voksne, der kan tænke de ti skridt videre og dermed samtidig glæde os til de lysere tider, der er på vej og til det rene julefrie hjem, som ikke er indhyldet i konstant rødt tusmørke.

I morgen er det endnu et farvel. Et farvel til 2010 og heldigvis også et goddag til det nye år og alt hvad det har med sig af oplevelser til os. Vi tog hul på glæderne i aften og brændte et par stjernekastere af ud af terrassedøren, mens vi råbte GODT NYTÅR. 2010 har mindet meget om den jul vi lige har pakket ned. Det var været et stille år, hvor vores lille familie har fundet roden i det danske igen. Hvor brikkerne er faldet lidt på plads i mit arbejdsliv og nye muligheder har åbnet sig for mig. Det har været et godt år. Og samtidig et år, hvor jeg mistede et af de smukkeste mennesker, jeg har kendt. Men også det var godt. Alligevel. På sin egen måde. Selv om savnet er stort. Stadigvæk.

Må I alle få et godt og lykkebringende nyt år.

5 thoughts on “>Et sørgmodigt farvel

  1. >"Jul er nærvær i en boullionterning", ja, så kan det vist ikke siges mere rammende! :-)Har selv pakket nisserne på loftet i en blanding af vemod og lettelse.Hvor er det en vigtig reminder – at kunne se julen med barnets øjne, når man som voksen selv er ved at være mæt og glæder sig til lyset vender tilbage.Med ønsket om et rigtigt godt nytår! Kh Charlotte

  2. >Kære ABDu og din lille familie ønskes et rigtigt godt og lyst nytår.Det har været hyggeligt og sjovt at følge med i jeres gøren og laden her i juleferien,som snart synger på sidste vers. Jeg håber I kan nyde de sidste dage.Vi ses på mandag i skolen.Kærlig hilsenKirsten Nilausen KN

  3. >Prophecy – Tusind tak og i hjertelige måde. KnusCharlotte – også et godt og lykkebringende nytår til dig.Kirsten – Jeg håber også du og dine får et dejligt nyt år. Vi ses på mandag :-)Julia – i lige måde skønne!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s