>Kommentar til dildoindlægget

>

Denne kommentar fortjener altså et indlæg for sig selv.

Kære alle, der kommenterede i forrige indlæg – jeg gad jo helt vildt godt tage æren for dette forløb helt alene og jeg soler mig sandelig også i jeres ros! Tusind tak for det! Men som skrevet i indlægget, så var det i et tæt samarbejde med nogle fantastiske kolleger, der er mindst lige så kreativt tænkende, idérige og glade for at arbejde med unge mennesker, som jeg er.

Jeg tror faktisk 100% på, at lige netop dét er styrken i enhver god undervisning. At man er en del af et godt team, som kan støtte hinanden og give hinanden god og konstruktiv sparring. At man kan grine sammen og dele både succesoplevelser og frustrationer med hinanden. Jeg tror det er tæt ved umuligt at gøre det alene. Især i den danske folkeskole, som den er i dag. Den privatpraktiserende lærer skyder sig selv i foden i dag. Mener jeg.

Og jeg tænker da faktisk også engang i mellem, at gid der var flere som os. Og måske er der også det. Nej, det ER der. Selvfølgelig er der det! Måske er de bare nogen gange for trætte og overbebyrdede til at orke mere? Måske er de irriterede over at igen og igen at yde den ekstra skalle og få zero anerkendelse igen. Jo, anerkendelsen fra eleverne burde være nok, men kan vi ikke alle godt lide, når vores øveste chef fortæller os, at hun har tillid til det job, hun har ansat os til, og at hun oplever, at vi bruger vores energi og kompetencer godt? At chefen engang i mellem tilgodeser sine ansattes behov for selvudvikling og videreuddannelse og lytter til det de oplever nede på gulvet? At hun i erkendelse af, at hendes firma ikke leverer varen, inddrager sine ansatte i at finde løsningen til at genfinde de gode resultater i stedet for at banke dem i hovedet med deres uduelighed og manglende evner.

Sådan føler det jeg selv engang i mellem. Det gode ved denne slags forløb er dog netop, at man får energien til at orke mere bagefter, når det lykkedes. Når energien er lagt rigtigt og eleverne sender den tilbage til os i form af smil, latter og læring. Og har man så, som jeg, engang besluttet, at det er elevernes respons, der er anerkendelsen i sig selv, og det er den jeg stræber efter, så betyder det andet ikke altid så meget. Det lyder forkromet og næsten nyreligiøst, men det er faktisk helt ærligt sådan jeg føler. og måske også derfor jeg stadig elsker mit job efter 11 år. Og ja, jeg synes det er pissehamrende hårdt engang i mellem og jeg sluger jeres ros som en kæmpe æske friskrørt chokoladeis, fordi jeg higer mindst lige så meget efter ros og anerkendelse, som alle andre gør. Jeg er hverken værre eller bedre i den kategori.

Men hey, skal vi ikke snart have den gode debat om den folkeskole? Om testene, om arbejdsforholdene, om inklusionen og rummeligheden, om at bruge ressourcerne på den rigtige måde, om finde ud af, hvad der er den rigtige måde, om at tænke langsigtet i stedet for kortsynet, om at ville børn, alle børn, om at ville undervisning, god undervising, om de gode historier, om succeserne og om alt det der ligger derimellem? For det handler vel helt ærligt ikke kun om den der verdenskonkurrence, vi øjensynligt deltager i vel? Fortæl mig, at det ikke er den eneste grund til, at vi gør, det vi gør. Gerne snart!

4 thoughts on “>Kommentar til dildoindlægget

  1. >Hej ABFantastisk indlæg i dag og forleden.Jeg har været lærer i tre år nu og elsker det. men desværre er mit team brændt sammen og jeg er begyndt at søge nye udfordringer.Jeg mener nemlig at eleverne skal inkluderes i undervisningen og man skal stræbe efter at variere og udfordre dem på flere måder.Dit team lyder fantastisk og jeg håber en dag at jeg havner et ligeså fedt sted. men hey min rejse er begyndt.Desuden har min søn lige fået plads på Hellerup og jeg er meget spændt.God weekendMaria

  2. >Du siger det hele…..uden dikkedarer…. helt som det skal siges… og skrives… og råbes… og tænkes og forstås!Jeg gider godt at se den politiker og det parti, som tør at sige "Fra nu af tager vi selvfølgelig ingen beslutninger uden at spørge lærerne først…., fordi vi godt tør!"

  3. >Hvis jeg bliver lærer igen, vil jeg være i team med dig! Og dine teammakkere. Og mine gamle. De findes. Og jeg håber virkelig, den gode debat er lige om hjørnet. Pliiiiz!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s