>Sparsom med ord

>

Jeg er sparsom med ordene på bloggen for tiden. Måske fordi, der sker en hel masse, som jeg ikke kan skrive om her på bloggen endnu. Måske fordi der bare ikke sker en hel masse andet end dét. Måske fordi der er så pissehamrende fucking koldt udenfor, at jeg ikke orker at tage hænderne op af lommen mere end højst nødvendigt. Eller måske bare fordi.

Her kommer i hvert tilfælde lidt ord fra hovedet. Om ikke andet så bare for, at I ikke helt forsvinder fra bloggen, mens jeg sparer på ord i kulden.

Det_politiske_sprog_508350y

Illustration af Jørn Villumsen

Jeg bliver lidt ved det med ordene. Vi er nemlig blevet anmodet om, at lade Skrupsakken sprogteste. Der findes åbenbart en sprogvurderingstest for 3-årige, som de i børnehaven gerne ville lade ham prøve. Forundret spurgte jeg dem, om de mente han var sprogligt bagud, selvfølgelig med den klare overbevisning selv, at det var han overhovedet ikke. Men pædagogen sagde noget andet. Hun sagde, at han var svær at vurdere. WTF? Svær at vurdere. Det synes jeg så til gengæld er et svar, der er svært at vurdere som forælder. Nu synes man jo altid selv, at ens eget barn er et, om ikke geni, så et misforstået geni. Og jeg var faktisk lidt paf og småfornærmet på hans og egne vejne bagefter. Både min indre løvemor og ihærdige læsevejleder kom op i mig på samme tid, og jeg endte med høfligt at sige ja tak til sådan en sprogtest. Måske egentlig mest af nysgerrighed.

Godt%20ord%20igen

Illustrationen af Pia Olsen er lånt HER 

Nu har jeg så fået tre ark med hjem, som skal udfyldes af os forældre, hvor vi bl.a. sætter kryds ved de ord, vi ved, han siger i sin daglige tale. Ord der er delt op i kategorier efter ordklasser, substantiver, verber, adjektiver, adverbier osv. ‘Legeplads’, ‘sætte’, ‘hyggelig’ og ‘om’ var et par eksempler. Der var vel 100 ord i alt. Siger han ‘om’? Det kan jeg da ikke huske. Vi prøvede at tænke tilbage til vendinger han bruger. Vi tænkte og tænkte og endte med ikke at sætte krydse i den. Så slog det mig i dag; Forleden sagde han, at der var weekend OM fire dage. PIS! han sagde ‘om’. Kan man nå at rette arket mon? Han skulle jo nødig diagnosticeres som undersprogstimuleret kommende analfabet, fordi moren er glemsom!

Ej, jeg synes faktisk, at det er lige krakilsk nok. Den første del af dette indlæg er skrevet med et gran alvor, for ja, jeg blev sgu lidt stødt over, at de ikke kunne se, hvor dygtig han er sprogligt og hvor stort et ordforråd han rent faktisk har. Og det har han. Det er ikke kun løvemoren, der taler. Og samtidig er jeg altså også sådan lidt ligeglad. Han skal da nok lære det, og han skal nok komme til at sige ‘jeg’ i stedet for ‘mig’ osv. Og hvis ikke, så elsker jeg ham selvfølgelig lige meget af den grund. Needless to say, egentligt. Hvorfor skriver jeg så et indlæg om det?

Det gør jeg, fordi jeg synes altså, at det er tidligt, at man begynder at teste og sætte i værk. I min verden udvikler børn sig i forskelligt tempi, og så længe der ikke er tydelige tegn på direkte understimulering eller udviklingshæmmethed, så er det vel ok, at lade dem være børn lidt endnu. Det minder mig om den amerikanske børnehave, jeg meldte ham ind i, da han var knap et år, hvor han bl.a. skulle kunne drikke af en kop selv, inden han kunne komme fra Infant-gruppen og ind i Toddler-gruppen. Det kunne han, og blev flyttet, og samme eftermiddag måtte jeg stå skoleret, da pædagogerne ikke mente, at han kunne drikke af kop selv. Det viste sig at være en tudekop og ikke en almindelig kop, der var testen. Og nej, han kunne ikke drikke af tudekop, for det havde han aldrig prøvet. Og en rigtig kop, det er jo ligesom først næste trin, ikk’, så ingen havde prøvet at tilbyde ham sådan én. Det bliver så kasseagtigt, at jeg får lyst til at hoppe op på bordet og skrige pik og patter i hovedet på dem. Hvilket for øvrigt ville være den voksne modne måde at klare den sag på. Klart!

Det er da lige meget, om han lige siger de ord, de har valgt, at han skal kunne sige som tre-årig. Når ting bliver firkantet på den måde, så bliver jeg helt vildt barnlig og Rasmus Modsat og så er det, at jeg får lyst til at ringe over i børnehaven midt i frokosttiden og bede dem om, lige at finde hans test frem igen og sætte kryds ved ‘om’, fordi jeg er kommet i tanke om, at han faktisk bruger det ord alligevel. Og så gik der tid med det, ikk’?  Og igen virkeligt modent. Og tænk, jeg er sprognørd, scrabblejunkie og orddribler ind til benet, men selv sådanne kan åbenbart få nok.

3169399-

Ok, ok, ok, når det så er sagt, og jeg lige maner mig selv til jorden igen, så fint nok med mere opmærksomhed på indlæring og sproglighed i de begyndende år. Det kan en læsevejleder vist ikke være imod. Men læsevejlederen er jo også mor. Og moren, ja hun er nok af en lidt anden mening, end hun lige gik og troede som læsevejleder og dansklærer. Nok egentlig en sund nok lektie at gemme på hardisken, når hovedet lægges på puden i aften.

10 thoughts on “>Sparsom med ord

  1. >Åhja, de kasser.. Vi får heller ikke boligsikring pt, fordi vi ikke passer i en sådan. -Men det er en helt anden snak."OM"? Hmm… kan man også sætte kryds i "KLOVN" og "FJOLS" og "SGU" og "FOR SATAN"?? FOr hvad er man så for en 3-årig? Åh-åååh..!Så der er ord, man SKAL kunne sige – og der er ord, man IKKE MÅ sige.De små forvirrede hoveder, altså. *Suk*

  2. >Åh ja, jeg kan huske, at jeg heller ikke kunne få boligsikring, da jeg var studerende, fordi jeg ikke havde en håndvask i mit køkken.SKAl og Må var vist endda på listen 🙂

  3. >Hvor gammel er han?Jeg bryder mig bestemt ikke om tests, hverken af de små poder, men heller ikke af de lidt større. Rasmus' klasse skal sprogtestes mandag. Den der nationale test, og jeg kan bare ikke helt forstå, at de i 2. klasse allerede skal have det pres over sig!

  4. >Åh ja – man blir søreme så ked af det når nogen siger noget om vores børn. Test du ham bare. Det ændrer jo ikke noget på hvem han er og hvad han kan.Det er jo ikke jeres kærlighed, eller slåen til som forældre der skal testes. Min Onkel sagde ikke et eneste ord til han var langt over 4.. Han blev for det første ikke testet fordi det var længe siden, og for det andet, da han begyndte at tale holdt han nærmest aldrig op – og blev journalist og chefredaktør for en stor avis.Så fat mod – det er bare fordi det er moderne at teste!

  5. >"test?", det ord kan jeg heller ikke li'. Men prøv lige at vende det lidt om… (Jeg ved ikke hvilken sprogtest de anvender i "jeres" institution, men resultatet bliver ca. det samme) "Testen" skal/kan hjælpe personalet med at fortælle dem, hvor de ikke er dygtige nok. hvor er det de skal sætte ind henne?? Hvor er det flere børn har sprogvanskeligheder? Er der nogle tegn som pædagogerne ikke ser/overser/hører? Dvs. synger/ leger de stadig de sange de lærte for x år siden og ser og hører de ikke det enkelte barn? Din søn er der ikke noget i vejen med 🙂 Sådan tænker en der lige kom forbi og som, "også af og til må teste"…

  6. >Den test havde vi også herhjemme. Hvor vi i øvrigt også sprang tudekoppen over – det virkede ligesom nemmere ik'?Det, som i grunden virkelig undrer mig ved testen, er, at det er os som forældre, der skal udfylde, om de siger 'mig ha' bil' eller 'må jeg på det allervenligste bede dig række mig den gule stationcar?'Så er det jo på en måde mere en test af, om forældrene a) er glemsomme, b) hører efter, hvad barnet siger, c) lyver eller d) husker at aflevere sedlerne igen.Men den vigtigste erkendelse er nok netop, at selv læsevejledere, psykologer, lærere, pædagoger og andet godtfolk er forældre og ikke så meget andet, når det handler om deres egne børn. Ret fedt for børnene!

  7. >I den kommune, jeg bor i, skal alle tre-årige sprogtestes. Og det gælder også i i hvert fald to andre kommuner, jeg har kendskab til – så er du sikker på, at det ikke er noget, ALLE børnene skal og ikke kun din dreng?

  8. >Anonym, jeg gætter på at alle tre-årige skal tilbydes en sprogtest – det er, så vidt jeg ved, op til forældrene om man vælger at sige ja.Her i kommunen bliver alle spurgt, om de vil tage testen. Og egentlig synes jeg det er ærgerligt at de kalder det en test, for i bund og grund er der tale om en dataindsamling. Resultaterne fra undersøgelsen registreres anonymt, og er blandt andet med til at danne baggrund for forskningen i børns sprogudvikling.Selvfølgelig er der samtidig fokus på, om det enkelte barn måske har brug for hjælp. Og der findes jo rent faktisk børn, for hvem det virkelig vil gøre en forskel at få hjælp. Men jeg forstår godt at mange reagerer ved at rejse børster og bakke ud. Vi har jo fandme fået skabt et samfund, hvor man skal testes i hoved og røv, og det er da ikke underligt, at mange efterhånden ikke engang gider overveje at skelne skidt fra kanel, når der bliver sagt noget med 'test'.

  9. >Anne og Anonym – nej, det er ikke alle børnene i institutionen eller kommunen for den sags skyld, der bliver tilbudt en test. Han er nu blevet testet og der var ikke noget at komme efter. Alt var som det skulle være og han havde et fint ordforråd.Det jeg hidser mig mest op over, er at man allerede i den alder begynder at teste børn og især at den del, jeg så som forældre var så amatøragtig. Og så undrer det mig, at pædagogerne ikke tager en samtale på tomandshånd á la den de laver, når de tager testen med børnene inden de sætter testberedskabet i gang og sætter tvivl og usikkerhed i forældre og børn. Vores pædagogs konklusion var bl.a. at hun kunne høre meget mere af det han havde på hjertet, da de sad sammen alene på stuen end hun kunne til hverdag i samspil med de andre børn. Kunne man overveje at sætte tid af til sådanne hyggelige individuelle snakke med hvert enkelt barn i hverdagen i stedet for at teste og gøre alting så firkantet. Sådan tænker jeg. Som forældre OG som lærer.

  10. >Jamen det er da også vildt dårligt grebet an, og jeg forstår i den grad din holdning til det!Jeg reagerede egentlig bare på den anonyme kommentar om, at 'alle skal sprogtestes'. For der er mig bekendt ingen steder, hvor der ikke er tale om et tilbud – hvadenten det gælder alle børn, eller blot dem, pædagogerne mener skal testes. Og hvis det bliver serveret som andet end et tilbud, er der da noget galt.Jeg synes måden det bliver gjort på her i kommunen er ok. Fordi det er et tilbud til alle, fordi det ikke bliver problematiseret, og fordi jeg slet ikke har opfattelsen af, at det er et af de der åndssvage evalueringstiltag, man ser overalt, men derimod noget brugbart. Fx. vil man jo over tid kunne gå ind og sammenholde tallene for, hvor mange børn der har sproglige vanskeligheder med, hvordan normeringen i institutionerne har været på det pågældende tidspunkt. Lur mig, om ikke de tal kunne vise sig at være ret tankevækkende….men det kan også være, det bare er mig der er naiv. Måske ER det bare en fis i en hornlygte. Jeg har ikke set testen endnu.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s