>Hvor er børn kloge!

>Sad lige og så Ramasjang Live sammen med Skrupsakken, og det første emne de snakkede om i studiet var krigen i Libyen!

Først al mulig respekt og bifald til DR for at de tør at tage så tungt et emne op med børnepanelet og lade det fylde i børneprogrammerne. Jeg mener, det er sindsygt vigtigt at lade børnene få lov til at udtrykke deres frygt og deres tanker om alt det de oplever, de voksne snakker om både ved spisebordet og i Nyhederne. Og at man netop ikke gør det til et tabu, men derimod sætter en tryg og god ramme om en snak om noget, der fylder rigtig meget i mange børns hoveder. “Danmark er i krig!”, hører de, ser de og oplever de.

Og så bliver jeg virkelig glad indeni, når man taler til børn, som om man tror de har noget på hjerte og noget vigtigt at sige. For det har de! Og når man lader dem få taletid, så vi andre kan høre, hvor fornuftige de og hvor klogt de tænker. Som fx da den ene pige siger, at hun synes at en leder skal lytte til sine medmennesker og lade dem være med til at bestemme i stedet for bare at bestemme det hele selv. Eller drengen, der ikke mener, at det er ok, at en mand bare får lov til af resten af verden at “nakke” alle dem han har lyst til. Eller den tredje pige, der synes at danskerne er sådan nogen, der gerne vil hjælpe andre, der ikke har det lige så godt som dem selv. (Arheem, den lader vi lige stå lidt, den sidste, ikk’! Så kan vi voksne jo lige tænke lidt over dét ansvar der følger med den tillid.)

Fie linkede til et lignende indlæg på en anden blog i dag, og jeg læste dette indlæg næsten samtidig med, at jeg så programmet i Ramasjang. To meget forskellige måder at opleve krigen og dens realiteter på for børnene. Jeg ved godt, hvilken jeg foretrækker, og ja, jeg synes vi skal snakke med vores børn om de tunge ting også. Det er vores forbandede pligt som voksne. De har lige så meget behov for at sætte ord på alt det de tænker, som vi andre nogen gange har. Men måden vi gør det på, er ikke uvæsentlig i min verden. Ramasjang vandt klart den kategori i dag. Tak fordi I tør DR.

Hvad synes du? Er krig for børn? Eller skal vi gemme de grusomme fakta til senere i livet? Kan vi overhovedet undgå, at krig bliver for børn, når vi er et land i krig?

3 thoughts on “>Hvor er børn kloge!

  1. >Jeg er meget enig med dig i, at man skal tale med børnene om de store problemer i verden. Min ældste dreng er seks år. Han læser i avisen hver dag. Han er meget optaget af hvad der sker i Libyen. Han har fortalt i sin klasse om hvor vigtigt han synes det er at de støtter Røde Kors' hjælpearbejde. Han har en mening – selvfølgelig skal den taget seriøst.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s