Usammenligneligt

Sidst jeg var gravid, gik jeg hjemme. Vi boede i USA, og jeg var derfor til tjek ved min OB/GYN (fødselslæge) hver 14. dag. Jeg havde ro på. Kunne glæde mig over hver enkelt lille forandring min krop var ude for og tage en slapper i sofaen, hvis det hele blev lidt for meget. Jeg arbejdede til en uge før fødslen, men arbejdet indebar en køretur på tværs af Manhattan og to undervisningslektioner i Sømandskirken i Brooklyn hver mandag aften, så noget fuldtidsjob kunne man ikke just tale om. Der var ingen komplikationer eller gener forbundet med Skrupsakkens begyndelse på livet.

Sådan er det ikke denne gang. Faktisk er der ikke ret meget denne gang, som er som sidste gang. Jeg har haft småblødninger i den tidlige start af graviditeten, kvalme, madlede og usigelig træthed. Og i dag blev så dagen, hvor min læge bad mig tage den med ro og lytte til min krops advarselssignaler. Den laver plukveer, den krop. Og det gør den fordi, den synes jeg presser den for hårdt. Fx kan den vist ikke lide at sidde foroverbøjet over en computer i fem timer, mens jeg skriver på min opgave. Den bryder sig åbenbart heller ikke om, at jeg stormer direkte fra det sidste møde på arbejdet ned i børnehaven og samler et barn på 16 kilo op i min arme. Eller tager til Pakhusmarked i Odense med dertilhørende tog- og bustur. Den er endda så skide sart, at den ikke kan klare en smule ekstra tankevirksomhed og almindelig skolelærerarbejdsliv. Hvad giver I mig?

Jeg er ikke blevet sygemeldt – heldigvis. Jeg vil frygtelig gerne følge Ottendeklassen til feriedøren, og lige så gerne have min opgave afleveret den 18. maj. Men jeg vil også meget gerne have et sundt og rask barn, så derfor lytter jeg til ældre mandlige læge, der talte med alvorlige bogstaver i dag. Og jeg gik hjem og talte arbejdsdagene til sommerferien. 22 var der i alt tilbage i kalenderen. Så nedtællingen er startet. Først den, der slutter den 18. maj. Og så derefter den, der slutter den 25. juni.

Og så skyder jeg lige den der grimme følelse, der sidder omme i nakken på mig, væk. Den, der fortæller mig, at det er et nederlag at skulle være svag i en graviditet. Den, der siger, at det er jo ikke en sygdom og millioner af kvinder har gjort det før mig uden problemer. Den skyder jeg væk, ikke? Og accepterer, at sådan er det nu engang denne gang og intet er sammenligneligt med sidste gang. Dette er et nyt barn. En ny oplevelse. Et nyt liv. Og dét liv skal have lige nøjagtig den plads, det fortjener. Jeg glæder mig usigeligt til at møde hende, der gemmer sig derinde, og hun skal ikke starte sin vej her i livet som en komplikation eller en gene. Bare fordi hendes mor ikke tager sig tid til at passe ordentligt på hende. 22 dage. Det kan vi godt gøre sammen. Hun og jeg. Med ro på.

8 thoughts on “Usammenligneligt

  1. >Millioner af kvinder har faktisk også prøvet graviditeter som den du prøver nu. Og jeg kan love dig for, at det er besværet værd. At tage den med ro. Pas på jer, det skal nok gå. ♥

  2. >Hvorfor tuder jeg til 90 % af dine indlæg!!! Det kræver vist at jeg bruger dagen i dag til at fundere lidt over det..Kærligst Kathrine

  3. >Åh hvor er det godt at det snart er ferie. Dejligt at du har en ekstra måned fri inden. Det kunne jo ikke passe bedre. Hvor er jeg ked af at høre det skal være så hårdt. Nu er der heldigvis ikke så langt til målet igen.Knus V

  4. >Lige et lille pip, har ellers en blopause, der trækker ud. Har en grafiker på sagen. (Lang historie, mindre betydningsfuld)….TILLYKKE, du er jo blevet gravid i mellemtiden. hvor er det fantatisk, og hvor bliver det spændende. Man må godt have det skidt under graviditeten. Det er der millioner af kvinder, der har haft før dig!

  5. >Fru Z – jamen, du har jo ret! Tak <3Kathrine – helt rart at se, at jeg ikke er den eneste, der har let til tårer pt. Tak for din varme kommentar!Vibeke – 21 arbejdsdage til ferie. Vi må ses. S.N.A.R.T.Nette – har savnet dine ord, så tak for forklaringen på blogpausen. Glæder mig til du vender tilbage. Og som Fru Z, har du jo så evigt ret. Tak!

  6. >At graviditet ikke er en sygdom er en påstand uden kilde, dvs. den kan ikke bruges til noget.Basta ….Nyd det!Jeg brugte mest tid på, at sidde bare og være gravid og ae maven da jeg var gravid 3. gang, for jeg vidste det var sidste gang jeg kom til at opleve dette.Nyd det, nyd det, nyd det.Og hvis du skulle løbe ind i en sur bemærkning, så siger det mere om deres misundelse end om din tilstand.Basta! Og knus.P.s. Sendte den mail i går omkring billedet. Har du fået den?

  7. >Synne – hvor er du sød! Tak for dine ord og tak for din mail. Jeg har lige sendt dig svar tilbage. Kram tilbage til dig.

  8. Jamen, graviditet er skam ikke en sygdom, men det goer det jo ikke mindre hårdt- det kræver en utrolig masse af din både krop og psyke, så sæt du dig roligt ned og slap af i fuld forvisning om at du goer en kæmpe indsats lige nu- stemmen der visker i oeret på dig er din egen- det er dig selv du skal overbevise, så det kan du jo passende bruge tiden på når du alligevel sidder ned :)KNUS fra Christina D

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s