Igen – noget usammenligneligt, eller…

En god veninde postede i dag en update på sin Facebook (don’t we just love FB for delivering good stories to blogs?), som jeg bare må dele med jer.

A-T er udover at være en rigtig god ven, også en af mine yndlings FB-venner, fordi hun altid finder de gode historier og denne er ikke en undtagelse, synes jeg. Måske kan den endda lægge op til lidt debat her på bloggen? Feel free…

Den jødiske avis Der Tzitung bragte det efterhånden verdenskendte foto, som du ser herover, af hele den amerikanske politiske elite i The Situation Room under Osama Bin Ladens tilfangetagen og har i deres udgave editeret de to eneste kvinder, Hillary Clinton og Aurdrey Tomason ud af billedet.

Det vakte selvfølgelig provokation i den vestlige verden og ord som kvindeundertrykkelse og kønsdiskriminering kom på tale – også på Facebook.

Men jeg synes det er mere nuanceret end som så. Og mit svar til updaten lød:

Inden alle flyver op i det røde felt, så forklarer avisen det jo netop til sidst i artiklen: “Because of laws of modesty, we are not allowed to publish pictures of women, and we regret if this gives an impression of disparaging to women, is certainly never our intention. We apologize if this was seen as offensive.”

Som jeg læser det, er det en anstændighed/ærbarhedslov i Israel, der ganske givet i vores øjne er forældet, men ikke desto mindre nok er en lov, de er nødt til at følge som national avis. Men ja, det er da tankevækkende, at det er nødvendigt. I mine øjne handler det bare ikke om ligestilling, da problematikken er langt mere kompleks end som så. De mener jo derimod at de har beskyttet og respekteret det kvindelige køn, hvis du spørger dem. Kulturforskel er en mærkelig størrelse og når det bliver belyst i et globalt samfund, hvor vi kan dele hinandens nyhedsmedier og holdninger son vi kan i dag, så sætter det provokationer igang. Det tror jeg man skal passe på med, og i stedet prøve at forstå. Ikke acceptere, men forstå.

Undskyld, hvis jeg prøver at lyde frelst, men jeg synes bare det er mere nuanceret end som så🙂 Tak for linket i øvrigt, A-T. Du finder altid de fede historier!

Du kan se billederne og hele avisens forklaring HER.

Hvad tænker du om det hele? Er jeg for blåøjet og naiv? Bliver du også provokeret? Eller kan du ligesom jeg faktisk godt forstå avisens forklaring og endda deres dilemma? Ja, hvad tænker du?

OPDATERING:
Der Tzitung er en ultraortodoks hassidisk avis, som læses af en del ultraortodokse jøder i Brooklyn, hvor den har hovedsæde. Jeg har ikke kunne finde noget sted, hvor der står om de to kvinder også er redigeret ud af teksten i artiklen. Den jødiske rabiner Jason Miller pointerer dog at avisen, ved at ændre på historiens gang på den måde, også bryder en jødisk lov. Han siger:

Der Tzitung edited Hillary Clinton out of the photo, thereby changing history. To my mind, this act of censorship is actually a violation of the Jewish legal principle of g’neivat da’at (deceit).

13 thoughts on “Igen – noget usammenligneligt, eller…

  1. >Umiddelbart synes jeg, det er et indlysende og voldsomt problem hvis pressen ser sig nødsaget til at redigere i verdens nyheder for at få dem til at passe. Det kaldes slet og ret censur. Uanset hvem historierne handler om, og hvem, der er afbildet.(Desuden er der nogen der lige skal tage sig gevaldigt sammen og komme ind i det 21. århundrede, hvor vi har kvindelige statsledere osv. Hvad vil landet gøre, hvis Hillary skulle finde på at komme på statsbesøg? Give hende en sæk over hovedet i respekt for hende…?)

  2. >Jeg tænker, at hvis de ikke vil have billedet og historien, som den er, så må de lade være at bringe den. Kvinder var en del af, hvad der foregik i det Situation Room. Og hvis de ikke kan klare dét, så må de gå helt udenom det og plastre forsiden til i historier, der kun involverer mænd.

  3. >Rigtig mange indskrænkninger i den personlige frihed er vedtaget på baggrund af gode meninger og ønsket om at beskytte. Man kan næsten altid finde positive argumenter for hvad som helst, men undlader så at nævne "bagdelene". De personer, det går ud over, er som regel ikke spurgt.Kirstine

  4. >Helt enig med Fie. Nu eksisterer Tyskland sikkert ikke for israelere, men vælger de så bare at ignorere kvindelige statsledere generelt? Giver da ingen mening. De kan da for pokker ikke bare redigere i verdens realiteter. Eller jo, det kan de jo så godt, men så lever de sandelig også afskåret.

  5. >Må simpelthen kopiere en kommentar fra W.P.'s kommentarfelt: "I take it, there is no Isreali version of Playboy" inden jeg svarer tilbage på kommentarerne :-)Fie – det ville være interessant at kunne læse teksten, der hører til billedet og nyhedshistorien. Gad vide om de også er censureret bort tekstmæssigt? I så fald vil jeg være meget enig med dig. Men hvis det simpelthen er et spørgsmål om afbildningen, så er jeg lige vidt i mine reflektioner. Dines – Dét kunne have været en måde at undgå den pinlige situation, de nu har sat sig selv i. Klart! Igen, gad vide hvad teksten siger. Nogen der læser israelsk? Kirstine – Du har fuldstændig ret. Det er en god måde at beskrive det på. Men ved de israelske kvinder, at de kan give deres mening til kende i denne sag? Og er der mening anderledes end mændenes i så fald? De er jo opdraget af de samme mænd og kvinder før dem og tydeligvis er samfundet også tilpasset den lov, der lader dem tro, det er normen og moralen.

  6. >Uh, det er et spændende emne. Jeg tænker umiddelbart, at det er samme argumentation muslimer har ift. at tildække kvinder? At det er af respekt og for at beskytte dem og det har vesten også reageret meget voldsomt på og kaldt undertrykkelse. Jeg syns du har fat i noget. Ord som forståelse og accept comes to mind. Fantastisk debat hvor det for mig set ikke kan være sort/hvidt, svaret

  7. >Anonym – vi har skrevet kommentarer på tværs af hinanden, derfor var der ikke svar tilbage på din i min tidligere. Jeg har netop opdateret indlægget, da det viser sig, at når man ændrer historiens gang på den måde åbenbart bryder en anden jødisk lov. Så nej, de kan ikke bare redigere i livets realiteter. Ikke engang i følge deres egen lov.Prophecy – Præcis min pointe! Intet er sort/hvidt. Derfor må der nuanceres, som min veninde A-T også skrev i sin FB-tråd. Og jeg synes i den grad I alle er med til at nuancere mit eget billede af situationen. Og derfor skal vi blive ved med at tage disse emner op og forhåbentligt nå på tværs af grænserne også, så debatten fortsætter, hvor den er opstået. Det ironiske er, at avisen har hovedsæde i Brooklyn, New York. Og der skulle man tro, at de ligesom havde taget snakken en gang eller to🙂

  8. >Jeg kan sagtens se avisens dilemma, men de kunne have bragt artiklen uden billede, hvis de ikke ville bryde loven. Mht. debatten, så synes jeg ikke, at det skal holde nogen fra at stille kritiske spørgsmål til en lov eller en praksis. Hvis vi i tolerancens hellige navn accepterer alle kulturelle særheder, havner vi let i en situation, hvor vi kommer til at se kulturer som noget konstant og nærmest determineret, hvilket kan være med til at fastholde nogen, fx kvinder i en stigmatiseret position, og dermed gøre det sværere for dem at gøre op med traditioners snærende bånd eller deres tilskrevne identitet (nogle der er svage og derfor skal beskyttes). Jeg synes, at det er dybt kritisabelt, at en avis, der taler til og fra et oplyst, veluddannet demokrati, kan kalde det seriøs journalistik – selvom de undskylder og forklarer.Men spændende debat i øvrigt.

  9. >Jeg kunne ikke publicere min kommentar på din blog med min WordPress ID, så derfor måtte jeg omkring blogger. Mærkeligt, men det er sikkert WP det er galt med. Vh Marianne, IntetnytundersolenPS. kunne heller ikke kommentere på dit tidligere indlæg, så derfor kommer den her: Pas nu på dig selv🙂

  10. >Meget underligt. Har lige skrevet en kommentar, men den blev væk. Så prøver lige igen.I Israel findes playboy og kvinder i avisen. Og de er israelske.. Landet i sig selv er ikke kvinderundertrykkende, overhovedet faktisk. Men hvis man kommer fra en meget ortodoks familie (krøllerne), er der mange begrænsninger for kvinderne. Derfor kunne jeg forestille mig at det er en ortodoks redaktion der står bag denne avis. Jeg kender ikke til denne lov. Men vil lige forhøre mig i familien og både loven og baggrunden for avisen.Kh V

  11. >Marianne – det var da underligt med kommentarforvirringen! Men tak for dine kommentarer og dine tanker om debatten. Og ja, dete r en virkelig interessant debat, synes jeg også. For ved at være dømmende tilbage over for dem vi selv synes er dømmende, er vi jo lige vidt. Jeg tror stadig på, at forståelse (igen ikke accept) er vejen frem til dialog og ændringer. Og hvem siger, at vi selv ikke også kunne trænge til at ændre lidt i vores livsopfattelser?Vibeke – jeg ventede på din deltagelse i denne debat. Ja, det er en ortodoks avis, som har hovedsæde i Brooklyn og hovedsageligt læses af ortodokse jøder i den bydel og around. Krøllebøllerne kaldte vi dem, da jeg boede der. Kvindeundertrykkende (-beskyttende) eller ej, så forstod de at shoppe igennem i landets outlet malls. Søndage i Woodbury i New York var et stort ortodoks marked. Kan Ron læse israelsk? Måske kan han finde en, der kan fortælle os, om de to damer også er censureret ud af artiklens tekst? Pretty please Ron…*blink, blink*

  12. Hahaha, så så jeg lige det næstsidste afsnit, havde været så ivrig efter at blande mig at jeg ikke havde fået det hele med. Ron kan desværre ikke hjælpe, men jeg kan spørge hans far.Jeg har lige kigget nogle af dine links. Jeg skal lige se om man kan finde hel artiklen på deres hjemmeside, tror billedet er for småt for hans øjne :-)Min mor kaldte dem festoriginalerne da hun besøgte os🙂

  13. Jeg kom i tanke om at vi har Tina, en dejlig dansk pige der bor i Israel og taler/læser hebraisk. Jeg sender hende lig edin vej🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s