Anne spørger: Er folkeskolen overhovedet for folk?

Jeg har lige skrevet en af de længste kommentarer, jeg nogensinde har skrevet, til et indlæg på en anden blog. Det er Anne, der begræder den folkeskole, der ekskluderer hende og hendes søn lige nu. Den folkeskole, der taler meget højt om inklusion for tiden. Og meget lavt om besparelser, til trods for at inklusionen sørme udløser besparelser. Tilfældigt? Det siges der. Dog alligevel heldigt i disse sparetider.

Men læs lige Annes indlæg og måske forarges du ligesom mange af hendes læsere, inklusiv mig selv, måske floves du, og måske kan du nuancere debatten yderligere. Mit svar til Anne står i kommentarfeltet, men jeg vil gerne stå endnu mere ved det, da det har været et indlæg under opsejling længe. Så derfor kommer det også som citat her:

Hvornår mon den mediestorm om hvor mange folkeskolelærerbørn, der egentlig findes i de private skoler kommer? Det gik ud over de socialdemokratiske politikere for lidt siden, men jeg synes det er langt mere interessant at se på, hvor mange folkeskolelærere, der ikke selv tør sætte deres eget barn i den skole, de selv arbejder for. Jeg er en af dem. Og jeg bliver flov over at være en del af den verden, du beskriver Anne. For jeg vil så gerne gøre det bedre, end de lærere du beskriver. Og bilder også mig selv ind, at jeg gør det – heldigvis.

I mit tiårige lærerliv er jeg først stødt på folkeskolen sidste år efter at have arbejdet inden for det private skoleliv, siden jeg blev færdig, og jeg synes, det er det hårdeste job, jeg har oplevet. Det er firkantet, omstændigt, urummeligt, ekskluderende på trods af intention om at være inkluderende, bureaukratisk, opslidende, minimumsressourceplaget, præget af politisk blindskydning af 1. grad og pisse hamrende frustrerende at slås i engang i mellem (for det meste).

Hvorfor bliver jeg? Fordi det må kunne gøres bedre, og vi må kunne finde en måde at få det allerallerbedste ud af de møgvilkår, vi bliver stillet over for som lærere pt. Jeg nægter med andre ord at give op ved at lade mig sluge med af negativiteten. Og jeg tænker, at vi får kun en bedre folkeskole, hvis vi lærere, der brænder for vores job, hænger ved den. Jeg elsker mit job til trods, og det er på grund af børn som din 7-årige.

Hvorfor skal Skrupsakken gå i privatskole? Fordi jeg nok ikke når det ovenstående mål lige indenfor de næste fem/ti år, og han skal ikke kæmpe min kamp, for mine princippers skyld, men derimod tilbydes det, jeg tror er det bedste for ham pt. Og fordi, selv om der bestemt også findes dårlige lærere på private skoler, så har jeg, som forælder der, mere indflydelse end jeg har i folkeskolen.

Dobbeltmoralsk? Ad helvede til, derfor, hvor er den mediestorm om kokken, der ikke ville æde sin egen mad: Folkeskolelæreren?

Er der en journalist til stede?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s