Et politisk markskel

En dansk vestjysk politiker tryllebandt mig engang for 6 år siden med sin retorik og sine smukke billeder på powerpointen. Hun var indbudt af min daværende skoleleder, til at fortælle os lidt om hendes personlige syn om skolekultur, og særligt én ting har siddet fast i mine tanker og overbevisninger siden.

Hun snakkede om sin bedstefars vestjyske markskel, og det levende hegn af træer, han plantede deri. For at kunne så på den ene mark, måtte han vente de 10-12 år det tog for de små træer at vokse sig store nok til at kunne skabe læ for markens afgrøder, så de små korn kunne få læ og ro til at spire og gro. Hvert år tog han ud til skellet og tjekkede sine træer og deres rødder. Det var vigtigt at de rigtig fik slået rod og blev stærke nok til at modstå vindens hårde pres. Han passede skellet med den største omsorg og ventede tålmodigt år efter år på at kunne bruge marken til vækst og rigdom.
Politikeren sammenlignede sin bedstefars markskel med skolepolitik. Det tager tid at skabe god skolepolitik, og det kræver tålmodighed at vente på, at de idéer og beslutninger, man har plantet i sit skel, får slået rod og vokser sig store og stærke nok til at kunne give ro og læ til skolerne, deres ledere, lærere og elever, så det resulterer i vækst og rigdom. Lærerigdom, kunne man fristes til at sige i sit misbrug af floskler.
Jeg ville ønske, at vi snart fik den ro og læ til at gøre vores arbejde i folkeskolen. Og at vi ville gøre lidt mere som finnerne. Holde øje med de moderne svenskere, når de får nye pædagogiske idéer, som skal afprøves her og nu i skolerne. Nemlig turde læne os tilbage og se, hvordan det går for svenskerne, inden vi straks river vores nyplantede træer op med rødderne for at plante fine nye skrøbelige moderne gevækster i vestenvinden.
Der er lige snart en ny valgperiode, og hvem mon tør at stille sig op og sige, at de gerne vil give folkeskolen ro til at udvikle sig i alle de nye tiltag, der er gjort inden for de sidste 10 år? Mon Margrethe Vestager tør at følge sin bedstefars gode eksempel?

3 thoughts on “Et politisk markskel

  1. Fedt indlæg, og den sammenligning, sidder bare lige i skabet. Tak fordi du skriver indlæg der giver mig noget at tænke over.Jeg håber også hun har mod til at følge sin bedstefars gode eksempel. Vi har brug for noget ro snart!Knus Anne Lotte

  2. Pingback: Metaltræthed | Fra hovede til pen

  3. Pingback: Gå nu ud og stem! | Fra hovede til pen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s