For præcis et år siden

Jeg ved ikke, om det er aftenens program, der ubevidst fik mig den vej ned i bloggens arkiv. Men det er lige gået op for mig, at for præcis et år siden i dag, gennemgik jeg de samme tanker om livsvilje og dødsangst, som jeg så skildret fra Hvide Sande. Og min sorg er her stadig. Og jeg savner hende endnu.

Jeg har ikke før publiceret den tale, min kusine og jeg holdte til hendes begravelse et par uger senere. Jeg synes i dag vil være et ganske godt tidspunkt, at dele den slutning jeg/vi nåede til på hendes sidste dage:

En af vores grundpiller for vores eksistens er borte.

På hendes grundpille hviler bl.a. konstruktionen for vores kvindelige stolthed, vores skabertrang, vores spilleglæde, vores indre kristne tro, vores dybe afhængighed af vores familie og vores sans for æstetik og skaberi.

Seks døgn tog det hende at rejse gennem hendes knap 96 års kartotek af minder og gense hver en krog, lukke de døre, der skulle lukkes og mærke de mennesker der skulle mærkes en sidste gang i drømmenes univers.

Måske bagte hun sin sidste hårde lagkage, stillede sine sidste 5 dusin pebernødder op i geled, kogte sit sidste hårdkogte æg i æggekogeren eller lod sin finger stryge en sidste gang i skålen, for at få den sidste klat dej med ud til mundens søde tand.

Eller måske tog hun et slag whist, bankede et olde- eller barnebarn i tomandskabale eller slog Frederik i 500, inden han kunne lægge sig småærgelig på sofaen til en lille lur. Og for sidste gang fik han naturligvis tæppet lagt over sig med en selvfølgelighed af omsorg og kærlighed.

Hun har helt sikkert ryddet op, ordnet de rengjorte yoghurtbægre i skabene, rullet det der skulle rulles og strøget det der skulle stryges, noteret de sidste småindkøb i den sorte bog, smidt osteskorperne ud til fuglene og hældt det sidste kaffegrums i jorden til planterne.

Syskrinet er blevet sorteret. Der er måske orkeret en sidste asiet, hæklet et sengetæppe, mens de sirlige fingre kærligt har strøget en sidste gang over tråden, som hun elskede så højt.

Hun har talt med Gud. Lange gode snakke, om det liv der er blevet levet og de mennesker han har taget til sig, som hun holdt så inderligt af, inden han tog hende til sidst. Og han har fortalt hende, at hun har gjort det godt i hendes tid på på jorden. Hun har gjort det rigtig godt og har været en fantastisk repræsentant for det kristne menneske, han værdsætter så højt. Hun har vist vejen, fremfor at beskrive den.

Måske har hun også været en tur over i det liv, ”hun kunne have levet”. Det liv, hvor hun gik i den skole hun fik smagen for på Askov. Det liv, hvor hun fik en uddannelse udover den livet kunne give hende, og hvor hun tillod sig at fordybe sig i det skrevne ord og de læste fortællinger. Måske.

Hun har formodentlig også rejst landet rundt for at se de små en sidste gang. Hendes mange oldebørn. Måske har netop den rejse givet hende den sidste livsnerve til at komme igennem de sidste par døgn, så hun kunne færdiggøre sin rejse.

Hun har strøget sine to drenge kærligt på kinden, fortalt dem hver især, hvor højt hun elsker dem og takket dem for den store dejlige familie de har givet hende, og til sidst, da hun skulle lukke den sidste dør, smuttede hun selv med ud, mens de vendte ryggen til…og gik til bageren efter morgenbrød.

Vi har været heldige at have et så stærkt forbillede for den kvinde, vi kun kan håbe på selv at blive engang.

2 thoughts on “For præcis et år siden

  1. kære AB! hvor dejligt at læse og få lov til at mindes moster og alt hvad der var hende. tak fordi jeg fik lov til at dele dette med dig. stort knus fra Hjørdis

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s