Barsel rimer på varsel og smager lidt af kanel

Smagen af barsel har ramt min tunge i denne lange weekend, som bliver forlænget yderligere af en omsorgsdag med yndlingsmeteren Sir Skrupsak i morgen.

Det er ikke helt gået op for mig endnu, at om lidt er vi fire herhjemme. Jeg læste ved Julia, som jo også venter sig til september, at en klog kone havde sagt til hende, at nu gik de fra at være mor, far og barn, til at være en familie. Det kan jeg godt følge hende i. Selv om jeg føler mig vældig meget som en familie nu også, så bliver det alligevel anderledes at være fire. Det bliver mor, far og bØrn. To mod to. En til hver. Pigerne mod drengene?Fars pige og mors dreng? Børnene mod de voksne? Fire på tur. Fire der skal pakkes til. To der skal puttes. Og jeg kunne blive ved. Jeg glæder mig. Men det er også 100 år væk endnu i min forstand. Det er ikke rigtig gået op for mig, at det er det der er på vej. Men den kommende barsel varsler også nye tider med sig for os som familie.

Barslen derimod. Den er ved at indfinde sig i min forstand og min forventning. Der er en måneds tid tilbage og med opgaven og den planlagte elevrådsidrætsdag i hus før bededagen, kan jeg ikke længere kun lugte den foran mig, men også smage den. Den smager af velfortjente pauser med gode bøger i hængekøjen, af redebyggeri forklædt som praktiske gøremål, af Skrupsakdage med trampolinhop og masser af fortællinger om Skibene med de tusind frøer og Troldene på taget, af havenydning og af verdens bedste kanelsnegle fra Det Søde Liv.

Barsel og dens medfølgende varsel er længe ventet. 14 arbejdsdage tilbage. Kan du dufte den?

14 thoughts on “Barsel rimer på varsel og smager lidt af kanel

  1. Jeg synes måske ikke, den kone er så klog igen. En familie? Hvad er nu det for en definition? Er man først en familie, hvis man er flere end 3? Hvis man er far, mor og bØrn?

    Ikke far, far og adoptivsøn? Eller mor, stedfar, samboede exmand og fjorten sammenbragte kartonunger? Eller – gys – en familie, der har valgt at få et eneste enebarn?

    Sorry, jeg er bare træt af den slags normaldefinitioner.

    • Jeg tror ikke det er tænkt så vidt. Som jeg skriver, så er opfatter jeg os også som en familie nu, hvor vi er os tre. Og familier kommer i alle afskygninger. Jeg selv er en del af en temmelig sammenbragt en af slagsen. Så ingen fordømmelser fra min side mht. normalfamiliedefinitionen, tværtimod. Når jeg nævner det er det mere hele den ting med at være flere under samme tag, som skal have tingene til at gå op i en større enhed. Jeg synes det nogen gange er svært nok med tre: mor, far og barn, og min pointe er, som jeg måske ikke får tydeligt nok frem, at det nok ikke bliver lettere, men derimod sætter nogle andre og måske lige så sjove ting i gang, at være mor, far og bØrn. Nu får Skrupsakken jo en allieret han kan kuppe os forældre sammen med. Og vi kan danne grupper inden for gruppen. Det bliver da sjååååw, syn’s jeg. Anywhos

  2. Undskyld, jeg fik vist ikke skrevet, at jeg sagtens kunne se, hvad du mente 🙂 Det var ikke for at være en hat.

    Nogle gange er problemet bare netop, at det “ikke er tænkt så vidt”, når folk (f.eks. den “kloge kone”) slynger om sig med normaldefintioner. Når først et-eller-andet, SÅ bliver du en RIGTIG kvinde. SÅ bliver I en RIGTIG familie. SÅ bliver han en rigtig mand. You know. Det er bare så pisseirriterende, og man møder den rigtig tit som enebarn, der ovenikøbet har valgt at få ét barn selv.

    • Ja, eller som skilsmissebarn, der har fire forældre, 5 bedsteforældre og en død låneoldemor. Familier er hvad man selv gør dem til. Jeg er helt enig med dig, Fie. Tak for nuanceringen.

  3. Jeg ved ikke noget om tal – men regner stærkt med at smage de dersens kanelsnegle en dag!

    Hurra for din barsel, og skrupsakkens historier!
    KH C

    • Jaaaaa…tænkte nok, der var et par stykker, der ikke havde fundet mig endnu. Og der er du! Dejligt at have dig med.

  4. Ihhh, du fik mig til tasterne nu AB 🙂

    Jeg har skrevet et indlæg om det, fordi jeg simpelthen ikke kunne lade være.
    Jeg VED godt, du ikke mener det på dén måde, men som Fie, bliver også jeg provokeret af normaldefinationen i udtalelsen fra den ‘kloge kone’.

    Når det er sagt – jeg er smadderglad på dine vegne, og også misundelig på den pæne lyserøde måde 🙂

    KRAM – vi ses jo snart igen.

    • Jeg tænkte slet ikke på provokationen i “den kloge kones” udtalelse. Det er sjovt, at det får fokus i indlægget, da det var en helt anden retning jeg tænkte i. Måske fordi, jeg ikke selv har en normaldefinition af en “rigtig” familie. Blot en egocentreret tænkning i at min egen familie nu blev større. Men jeg er glad for både dine og Fies kommentarer og jeg synes dit indlæg er pissevigtigt. Så fedt, at du kom til tasterne. Det er jo det geniale ved blogging. Måden vi kan sætte ting i gang ved hinanden og nuancere hver vores billeder af verden. Vi ses lige om lidt og det ser ud til, at jeg skal have kanelsnegle med 🙂

  5. Pingback: Det er altså ikke for at træde i det. « Frk. Fryd

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s