Glemmer vi ikke lidt, hvem de egentlige ofre er i denne sag?

Jeg bliver ked af det helt indeni, når en artikel som denne bliver skrevet. Jeg ved godt, der er en regning, der skal betales, men der er også otte børn, der nu kan læse i avisen, hvor stor en belastning de er for Lolland, og hvor “heldige” borgerne var i Brønderslev, fordi de gik fri for den belastning.

Fem millioner om året i mange år frem, lyder regningen til Lollands skatteborgere, via Lolland skal betale for Brønderslev-børn.

Jeg finder det endnu mere trist, at Lollands borgmester Stig Vestergård ser sig nødsaget til at udtale til sidst i artiklen på DR:

“Nu skal vi have gennemgået vores børnesager, for der må være mange regninger, vi kan sende til andre kommuner. Der er mange familier, som er flyttet til Lolland, selvom de har haft problemer, mens de boede i andre kommuner. Afgørelsen fra Ankestyrelsen må gøre det muligt for os at sende regninger for tvangsanbringelse videre til de kommuner, de kommer fra”

Vi er enige om, at de egentlige ofre i denne sag er de otte børn, der efter en traumatisk barndom i en familie fyldt med misrøgt, seksuelle krænkelser og daglige ydmygelser, nu befinder sig i adskilt i forskellige plejefamilier, ikke? Det er vi enige om, ikke Stig og Lolland? Ville det så ikke klæde os, som borgere, som samfund og som medmennesker at vise dem en lille smule omtanke og respekt, selv om vi ikke er enige med Ankestyrelsens beslutning? Jeg ved ikke, hvordan den rigtige måde at håndtere denne sag vil være, men jeg ved at jeg fik en ualmindelig dårlig smag i munden, da jeg læste artiklen for lidt siden på DR’s hjemmeside. Måske kunne den vinkles anderledes, DR?

2 thoughts on “Glemmer vi ikke lidt, hvem de egentlige ofre er i denne sag?

  1. Vi er enige om, at de største ofre i denne sag er de børn. Ingen tvivl om det. Men jeg synes, at undgå at debatere andre sider af sagen af misforstået hensynsbetændelse og “Politisk korrekted” er helt misforstået. ¨

    Jeg er helt sikker på, at hvad de unger allerede har gennemgået, er langt værre end at vi som samfund får en sund og meget nødvendig debat om alle sider af de her sager, så vi kan prøve at opdage den slags langt, og dermed også handle på det tilsvarende før.

  2. Deborah – jeg er til dels enig med dig. Selvfølgelig skal der være plads til debat om emnet. Klart! Det er jo skattekroner og politik, det handler om i denne sammenhæng. Det er retorikken og måden det bliver debateret på, som jeg anfægter. Jeg tænker ikke, at det er politisk korrekthed at tænke omtanke og respekt ind i sådan en debat.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s