Quang-metoden – en pædagogisk metode med rod i relativismen

Jeg vågnede i morges kl. 5.30 med hele det højre næsebor fyldt med snot og et højre øje der løb i vand. Kunne ikke falde i søvn igen, da nasalfontænen fortsatte med stille løbende vand og smånys ind i mellem. Fik sendt Skrupsakken i børnehave med 24 pink og grønne boller med spøgelser, tissemyrer, sølvperler og turkise diamanter på. Det var hans tur til 15 minutes of fame and power, hvor HAN skulle dele ud, sige værsgo og 100% havde styringen over fredagens bolleseance (kan ikke lade være med at kalde det det, selv om det er allerhøjest upassende, sorry) på Gule Fugle. Det er stort at være ugens bollemester, men det kræver sin kvinde af morgenbolledamerne, der står bag.

Niendeklasserne fejrede sidste skoledag med det årlige show i hallen, hvor vi som Ottendeklasser + lærere måtte stå op nede bagved. En times oprejst pinsel i et overophedet lokale resulterede i stenhård vom, plukveer en masse og hovedpine. Nu sidder jeg herhjemme med tæppet i sofaen, snøfter mens jeg kigger ud af vinduet på støvregnen og overvejer om det skal ende med en lur eller en bog. Der er ro i maven igen, men hovedet kører stadig. Der er ting, der skal ordnes, huskes, skrives, sendes, rettes og jeg har ikke ork til det. Jeg har derimod vældig ondt af mig selv. Selv fire miniTobleroner har ikke kunne pille selvmedlidenheden af mig.

Og så er det, at jeg kommer i tanke om min kollega Heidis og min plan for den kommende Syvendeklasse, vi forhåbentligt skal køre sammen efter min barsel. Planen lyder på en fast metode, som vi kalder Quang-metoden. Den er temmelig simpel, og kan nemt implementeres i den daglige undervisning. Alt der kræves er en fast musikafspiller i klasselokalet eller at læreren evt. selv har en melodisk stemme at bidrage med. Metodens formål er at baseret på det filosofiske begreb relativisme, som bygger på udtrykket “Alt er relativt” og betyder at alt skal sættes i et forhold, før det har nogen værdi, sandhed eller betydning etc. Derfor, så snart ynken, selvmedlidenheden og skoletrætheden tager over, vil der blive tændt for denne sang:

Heidi har testet metoden i det små på vores nuværende Ottendeklasser, og resultatet er slående. Det virker faktisk. Det skaber til og med smil og humor i klassen. Vi har derfor store forventninger til det fremtidige brug af metoden.

Måske skulle jeg lige afspille den engang for mig selv nu før lur og bog?

4 thoughts on “Quang-metoden – en pædagogisk metode med rod i relativismen

  1. åhh, det lyder genialt !

    Hvorfor havde jeg ikke DIG som lærer, dengang. hvar hvar hvaaar – Altså, bare se bort fra at vi jo nok nærmere havde gået i klassen sammen, end at du var læreren, men alligevel. Tsk tsk altså🙂

    Håber du fik din lur, eller din bog. Men pas på med begge dele samtidig, det gør så ondt når bogen falder ned i ansigtet fordi man falder i søvn imens.

    KRAM.

  2. Maria – jeg ville også vildt gerne have dig som elev! Jeg tror du kunne sætte gang i en hver klasse og undervisningssituation🙂 KRAM tilbage!

  3. Perfekt – måske I skulle overveje at få hele skolen med på den – jeg er frisk. Hvorfor ikke skrotte lp, sp og alt det andet, som alligevel ikke lige bli´r fulgt til dørs – alt er jo relativt ik´?😉 Go´ weekend søde

  4. Pingback: På lørdag is another day | Fra hovede til pen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s