To tredjedele gennem Afrika

Jeg har lige kæmpet mig igennem den sidste del af Revolutionen. En samling af fortællinger, som oprindeligt også indeholdt Eksil, og som alle har Den Internationale Skole i Moshi som fællesnævner.

Jeg var i Eksil en enkel dag i et sommerhus i Vestjylland og jeg var fanget fra første til sidste side. Revolutionen lod derimod vente lidt på sig. Den blev langtrukken og usammenhængende for mig, og selv om jeg godt kunne se den røde tråd i persongalleriet fra Eksil og fra Den Internationale skole, så fik de forskellige fortællinger mig altså aldrig helt lige så meget fænget som Samanthas deroute i den første gjorde.

Det er et skidt tegn, når jeg begynder at læse andre bøger under min læsning af en roman. Det gjorde jeg med Revolution. Det virkede nødvendigt. Nu venter Liberty på natbordet og selv om jeg faktisk ikke rigtig orker mere afrikansk hor, korruption og elendighed lige nu, så skal den selvfølgelig også læses. 2/3 er ikke fuldendt. Og jeg har ladet mig fortælle, at den tredje bog skulle være en mastodont af en bevægende, nærværende og smuk afslutning på de i alt 1300 sider trilogi. 700 sider er den sidste. Jeg tror dog lige, jeg napper Delphine de Vigans “No og mig” og Louis Jensens “2 kroner og 25 øre” inden jeg sætter alt ind på Ejerbos Frihed i Liberty.

Har du læst trilogien? Fandt du den også en kende tung midtvejs? Kom du igennem mastodonten til sidst? Og var du lige så begejstret som de fleste anmeldere eller …?

8 thoughts on “To tredjedele gennem Afrika

  1. Ligesom dig var jeg glad ved etteren, men knap så tændt på toeren. Jeg orker ikke treeren. Og helt ærligt, så har jeg sådan lidt den der fornemmelse, at meget af hypen skyldes, at den stakkels forfatter døde, før trilogien udkom. For så fantastisk var det ikke..altså for mig.

    • Åh, så kynisk nægter jeg at blive, selv om tanken har krydset mig. Det må jeg dog indrømme. Dog har jeg fra flere, som vist er temmelig ligeglade med hypen, hørt at tre’rn er fantastisk. Jeg napper den i løbet af sommeren, og så lader jeg dig lige høre, om den er det værd, ikk’?

  2. Jeg åd dem. Alle tre. Men jeg har også været i Moshi i Tanzania mange gange og rejst andre steder i Afrika. Bøgerne satte mange tanker og følelser i gang. Og jeg var nsæten selv til stede ind imellem. Jeg var nødt til at holde en pause mellem Revolution og Liberty, ikke fordi det blev kedeligt, men fordi jeg simpelthen blev ked af det. Jeg blev ked af det, fordi jeg blev ramt af noget håbløshed. Og det var lidt svært, når jeg nu elsker det land og det område og de mennesker, der bor der.
    Jeg er ret vild med Ejersbo’s måde at skrive på. Jeg elskede Nordkraft. Jeg bliver virkelig hooked af hans blanding af råt og blødt.
    Og jeg skal helt sikkert læse dem igen. Alle tre.

    • Min svigerinde har også været i Afrika og har lige som du været helt tæt på, mens hun læste. Jeg har ikke været der selv, og må indrømme at jeg heller ikke helt føler at Ejersbo har taget mig med derned endnu. Aalborg og Nordkraft derimod. I was there. All the way. E.L.S.K.E.D.E. den bog! Og hans sprog. Og hans råhed. Måske er det beliggenheden? Ej, jeg melder som sagt tilbage, når tre’rn er slugt. Tak for dit besyv Helle. Det giver mig mod på mastodonten på mit natbord.

  3. Og det er netop det der er så fantastisk, at der er bøger til enhver smag🙂
    Jeg var nu også ret pjattet med Nordkraft..
    Og endnu mere med Jonas Bengtssons Submarino. Det var en fantastisk – men hård – læseoplevelse. Som var tæt på at ødelægge en storbyferie, fordi jeg hele tiden liiiige skulle læse et lille kapitel mere. Men jeg tør ikke at se filmen…

  4. Jeg begyndte på Eksil for snart 3 måneder siden. Har ingen anelse om hvor langt jeg er nået, men der er støv på omslaget.
    Den kan bare ikke fange mig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s