Frederikshavn/Jante – 1/0

På onsdag pakker vi bilen og kører nordpå. Vi skal besøge min mor og min hjemby. Det er ikke så ofte, at jeg kommer helt derop, som jeg egentlig gerne ville. Køreturen på små fem timer kan virke uoverskuelig med en treårig på bagsædet. Jeg tør slet ikke tænke på før den nordjyske mafia slog til og skaffede os Jyllandsringen nord for Aalborg. Det sidste stykke landevej op til Frederikshavn må have trukket tænder ud på selv den mest garvede nordjyde. Så kan det være nok så smuk en kyststrækning.

Og det med kyststrækningen har frederikshavnerne virkelig gjort noget ved de sidste år. Det som ellers i folkemunde er kendt som Jantelovens højborg, nemlig Nordjylland, har en flække, der på trods af værftslukninger, massefyringer og udkantsdanmarkstemplinger for én gangs skyld valgt at skide højt og flot på, hvad Middelhavet tror de har patent på, nemlig tropisk strandmiljø. Sådan Frakshaaawn! De har taget skridtet videre fra lækre nordjyske vindblæste sandstrande til lækre nordjyske vindblæste sandstrande med PALMER!

Og selv om der har været palmer på Rønneren, som stranden hed før den blev omdøbt til Palmestranden, siden 2005, så kan jeg endnu ikke prale af at have siddet der i palmernes skygge og nydt udsigten mod Hirsholmene og Læsø. Den sætning alene skal lige bunde i mig. Palmernes skygge med udsigt mod Læsø.

Men DMI synes at gøre det muligt for mig på lørdag:

Så håber jeg bare at palmerne er blevet lukket ud af deres vinterhi i væksthuset, så vi rigtig kan få fornemmelsen af tropeparadis og charterferie ind i kroppen.

4 thoughts on “Frederikshavn/Jante – 1/0

  1. Hej Ann-Birthe
    Palmerne er på plads og ishuset er åbent og der er lovet op til 23 grader, så mon ikke vi skal den vej forbi🙂
    Knus mor

  2. Og når man så kører videre mod Skagen ligner det så meget en savanne, at jeg altid har forventet at se en løve komme ud af bushen…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s