Et af livets store spørgsmål på en søndag, hvor man har fri dagen efter og mange uger derefter igen

Og hvorfor svarer den person så ikke? I ved, ham der har sat sin Philips Espressomaskine, der aldrig er brugt, men til gengæld er rød, på Den Blå Avis. Ham der har fået et bud af mig i aftes. Et bud man ikke kan afslå, må jeg tilføje. Godt nok 1000 kr. under hans pris, men hey, det er altså stadig et rigtig godt bud. Han burde hoppe og danse af glæde over, at der overhovedet er nogen, der gider eje hans røde espressomaskine! Som om rød er særlig pænt i et køkken. Det er da også kun fordi alt andet vi ejer, der kan snurre og spinde i køkkenet, er rødt, ellers havde jeg da ikke skænket den et blik.

Ha! Som om!

Og egentlig kan jeg godt lide Nescafé og kold mælk fra køleskabet, men mine gæster vil så gerne have en rigtig kop kaffe, og så er det der mælkeskum jo blevet et pokkers hit i det ganske danske land, der ikke gør det nemt at invitere nogen som helst uden man ejer en espressomaskine med mælkeskummer. Og jeg har ikke noget imod gæster. Eller mælkeskum. Eller rigtig brygget kaffe. Bevares, jeg drikker det da også gerne selv. Når nu det ikke kan være anderledes. Men det er jo ikke nemt, når sælgere af sådanne indbyggede mælkeskummere ikke gider svare tilbage, og jeg ellers har tændt bilen OG gjort plads på køkkenbordet OG bagt brownies til kaffen OG hævet pengene for at køre til Roskilde og hente den. I dag!

For hans skyld. Og mine gæsters. Naturligvis.

5 thoughts on “Et af livets store spørgsmål på en søndag, hvor man har fri dagen efter og mange uger derefter igen

  1. Jeg håber han snart svarer så du kan få vidunderet med hjem! Bliver jo næsten selv helt forelsket selvom jeg ikke drikker kaffe.

    Og de der brownies, dem måtte du da gerne lige dele.

    • Hmmm, jeg kan ikke dele kagerne, for fadet er tomt. Medmindre….du ligefrem tvinger mig til at bage en ny omgang, så jeg kan dokumentere dem på bloggen??? Er det dét du gør? Hva’, hva’?

      • Ja! Selvfølgelig er det dét jeg gør! Og så skal du også skrive opskriften så JEG også bliver nødt til at bage brownies!

    • Kaffen er klar på et minut Khanh, så du kommer bare. Og tag gerne den lille sygling med, hvis du trænger til at komme ud af huset. Og begynder du nu også at presse mig ud i en ny omgang brownies??? Jeg har altid haft en svaghed for gruppepres. Og der var jo både hvid og mørk chokolade i….sååååhhh….

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s