Dette burde skrives i nutid

Selv om jeg egentlig skulle læse denne bog i forbindelse med vores bogklub på skolen, og vi først skal mødes og snakke om den i august, så er jeg altså nødt til at udtrykke et eller andet om den nu, hvor jeg lige har læst den sidste linje. Så må de af mine kolleger, der ikke kan holde ud at høre min mening allerede, klikke videre eller gå ud og nyde solen i stedet.

At læse den har været som at sidde i et vakuum. Handlingen er nærmest stillestående og romanens jeg-fortæller trasker hvileløst rundt i sit liv efter tilfældighedsprincippet. Man sidder som læser og føler trang til at råbe den unge kvinde ind i hovedet, at hun skal få fingeren ud og tage noget ansvar med sit liv. Gør noget! Sig noget! Præster for pokker da noget! Et eller andet. Og man fristes flere gange til at smide bogen ad helvede til i mangel på bare en lille smule bevidst handling. Men som hun selv siger midtvejs i bogen: “Jeg ville helst heller ikke rime på verber. Jeg afskyede aktiv nutid“.

Og så er der mosteren. Der er omtrendt samme alder, som den unge kvinde ville være, hvis den netop havde været i nutid. Det er den ikke. Men hvad hvis den var? Det burde den jo, siger forfatteren. Hvad ville den så fortælle os? At Helle Helle selv blev reddet fra tilfældighedernes liv af sit skriftsprog og sin evne til at holde sine læsere fast i et vakuum igennem en hel bog? At Dorte Hansen x 2 er én og samme person? At Dorte Hansens nervesammenbrud er et “coulda woulda shoulda”, som heldigvis aldrig blev til andet end karakter i en roman?

Jeg må erkende, at bogen gjorde mig træt og tung, mens jeg læste den, og samtidig synes jeg den er noget nær det mest geniale, jeg har læst længe. Hvilken tvetydighed i en læsning af en roman. Den tunge sløve handling sidestillet med den fortættede Maggiterning af sproglighed er modsætningsfyldt. Jeg mindes ikke, at jeg har oplevet lignende siden jeg læste “Rester” og “Rødby – Puttgarden”, sjovt nok af samme forfatter.

Hvad er det hun kan, hende Helle x 2? Måske er det netop, fordi hun formår igen og igen at følge det råd Dorte får til sidst i bogen af den glatte kortprosaforfatter: “Der er så meget, der lyder flot, der er så meget, man kan tage med. Man kan tage alt med. Men der skal være en grund. Enhver idiot kan indføre en sjov lille mand med hat i teksten.” Så hun tager kun det vigtigste med. Skærer helt ind til benet i sproget, udelader adjektiverne, og skitserer virkeligheden som en tekst og lader resten være op til læseren og hovedpersonens handlinger.

Er det en anbefaling? Ja, for pokker! Men giv dig tid. For selv om romanen ikke er længere end 160 sider lang, så fylder den mindst x 2 i læsning og fortolkning.

5 thoughts on “Dette burde skrives i nutid

  1. Jeg blev desværre meget skuffet over Helle Helles nye roman, da jeg læste den for nogle uger siden. Jeg havde måske nok også ret store forventninger, efter hendes sidste roman ” Ned til hundene” – som jeg finder helt fantastisk, så fantastisk at jeg har læst den to gange, hvilket jeg aldrig gør, altså læser en roman to gange.. Jeg elsker også Helle Helles minimalistiske skrivestil, hvor der står så meget mellem linierne, men jeg må godt nok sige at den nye roman her om Dorthe, desværre har nået grænsen for HVOR enkelt man kan skrive. I forhold til ” Ned til hundene” mangler den nærhed og de drypvise strejf af humor udebliver – desværre. En del af afsnittende afsluttes også med lidt FOR mystiske sætninger, efter min smag.

    • Jeg har stadig “Ned til hundene” til gode, men skal helt sikkert have skaffet den inden vi tager på ferie. Fedt med en modsætning til min læseoplevelse. Tror dog godt jeg kan følge dig, da jeg jo selv var pissefrustreret undervejs i læsningen. Men helhedsindtrykket bagefter var fantastisk. Det var som sagt i indlægget – en meget mærkelig læseoplevelse.

  2. På din beskrivelse får jeg ubehagelige flashbacks til Pontoppidans Lykke-Per. Det med at tage ansvar for sit eget liv.
    Jeg er ikke sikker på at denne her skal på min liste over must-haves. Måske engang når jeg bliver voksen😉

    • Ha ha ha, ja, den ligger i samme boldgade som Lykke-Per. Du kan låne den af mig, når du føler dig voksen nok🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s