Tredje trimester – here we come!

Normalt siger man at andet trimester er det bedste i graviditeten. Jeg har personligt ikke haft det bedre, end jeg har lige nu, i denne graviditet, og vi befinder os nu i den sidste tredjedel.

Det har nok noget med ferien at gøre. Og sommervejret. Og Toscana, der venter forude. Og plukveerne, der er forsvundet sammen med rygsmerterne. Roen. Tiden. Og den utålmodige tanke om, at vi lige snart skal møde den lille pige, der insisterende sparker morsebeskeder til mig i min højre side.

Jeg troede, jeg var større denne gang. Men omkredsen på maven er 110 cm, hvilket er nøjagtig det samme, som jeg målte ved 29 uger med Skrupsakken i maven. Jeg har taget ni kilo på ind til videre, hvor jeg havde taget ti på sidst (og så nævner vi ikke noget om de ekstra ti kilo, der var på før graviditeten, vel? Ikke et ord, blev der sagt!) Måske skal det endda lykkedes mig at holde mig under de 20 kilo denne gang?

Vi har sendt de 106 cm Selvstændighedsalder i BonBonland med sin farmor og farfar og går nu rastløse rundt om hinanden herhjemme og leder efter vores egen selvstændighed. Jeg fornemmer, at min ligger ude på hængekøjen i mellem siderne på Helle Helles bog. Jeg tjekker lige. Ses!

4 thoughts on “Tredje trimester – here we come!

  1. Åh, hvor ser du smuk ud på det billede.
    Tredje trimester var også det fedeste for mig personligt. Der strutter maven, man er frodig og lækker. Umm, jeg savner det næsten helt!😀
    Glæder mig til at se den skønhed der ligger INDE i maven.

  2. I love 110 cm.. Det er min vom også – dog en uges tid før dig. Smuk er din – min er mere flad, men jeg er en del tykkere end uden baby🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s