Hvad er det værste, der kan ske?

Så måske har han én dårlig dag i børnehaven.

Én dag mod så mange andre rigtig gode.

Det dør de jo ikke af. De små. Vel?

Måske styrker det ham endda? Det hører man da. Læser om det hele tiden.

Måske kan trøsten fra pædagogLene endda give ham større vished om, at hun også er der for ham i de svære situationer.

Og ikke kun mor og far.

Hey, måske styrker det netop deres i forvejen gode forhold, at han får lov at græde lidt ud ved hende. Ja, det må det gøre. Ikk’?

Måske er vi endda så heldige, at de tårer og den gråd, der var der, da hans far gik, stoppede lige efter.

Kunne det tænkes, de var en del af et spil, han afprøver for tiden? Nej, vel? Det ville vi kunne høre. Kender forskellen li’som, ikk’? Joooohhh…

Og en dag alene herhjemme er da også god for mig engang i mellem. Og alene er jeg jo ikke helt. Har jo hende bettefisen i maven, som de påstår kommer til at betyde lige så meget som ham den grædende henne i børnehaven. Det gør hun jo nok.

Altså det gør hun. Det ved jeg godt. Bare lidt svært at forstå lige nu. Ikk’? Nu hvor hun ikke græder. Li’som ham.

Og måske græder han slet ikke mere. Det gør han nok ikke. Det er jo over en time siden nu. Og hvis han gjorde, så ville de have ringet nu. Det tror jeg bestemt, de ville. En time og tyve minutter med et grædende barn. Det kan ingen holde ud. Så ville de ringe.

Så jeg ringer ikke. Vel?

Jeg laver en kop kaffe. Ikk’?

Og spiller lidt mere scrabble og indhenter den søvn, jeg ikke fik i nat mellem kl. 4 og 6. Ikk’?

Uden dårlig samvittighed. Selvfølgelig…

 

3 thoughts on “Hvad er det værste, der kan ske?

  1. Du skal da ringe og få den beroligende besked at han har det fint!
    Kan godt huske at man ikke kunne forestille sig at elske en anden ligeså højt! Det var bekymrende at tænke sådan. Men det gik jo over da den anden kom! Som de alle sammen siger! Som man kan tro på – men ikke helt forstår!!
    God dag – sov godt

  2. Du sød!! Ring derhen og sig “Hey, jeg tænkte på… jeg skal bare lige høre hvordan det går..er han ok!?” Når pædagogen så med rolig stemme kan sige at “Ooooorrkk ja han leger med lille Mads og Peter, så kan du slappe af helt ind i hjertet igen😉

    Knus og smil fra en Dagplejer😉
    – der bombarderer “sine” nye forældre med sms i opstartstiden så de er helt med på hvordan de små pus har det🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s