Do I look like Sandra Bullock?

Kan I huske den der film med Sandra Bullock, hvor hendes identitet bliver slettet fra den ene dag til den anden? Og hvor hun pludselig ikke eksisterer længere i denne verden? Nettet, hedder den vist.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal vente mig af dagen i morgen. Måske står jeg op og ser en fremmed kvinde, der umiddelbart ligner mig selv, stå og lave kaffe i mit køkken og hælde yoghurt op til Skrupsakken. Eller måske sker det først senere på dagen. Jeg kommer hjem fra mødet med min svigermor og patchworkdamen, og opdager at min nøgle ikke længere passer i låsen, og når jeg vil hente Skrupsakken i børnehaven er han allerede blevet hentet…af sin mor!

Det er helt loco, jeg ved det. Men jeg blev altså lidt paranoid i dag, da jeg efter lang tids overvejelse (ej, faktisk var det en impulsbeslutning baseret på lang tids irritation og grim misundelse) købte en iPhone 4 på Telenors hjemmeside. Den hvide. Altså telefon, ikk’.

Nå, men så skulle jeg bare lige skrive mit cpr. nr. så de kunne matche det med mine folkeregisteroplysninger og dermed skulle mit abonnement være ændret og telefonen på vej til mig. Og så sker det. Hjemmesiden nægter at godkende mit cpr. nr. som det jeg er registreret med i Folkeregisteret. Jeg prøver igen. Det er jo det rigtige. Jeg tjekker lige for en sikkerheds skyld. Jo, og bindestreg und alles. Der mangler sgu da ikke noget. Klik på fortsæt. AFVIST!

Jeg ringer op til Telenor. Det må jo klart være en fejl i deres system. Mariane fra Telenor, som for øvrigt er one hell of a supportmedarbejder, kører processen igennem en gang til, nu i deres interne system. BAAAANG, fejlen kommer igen. Hun kontakter deres teknikere og vender tilbage en halv time senere. Det viser sig, at det er en teknisk fejl. Pyyyh, tænker jeg. For jeg vil jo have telefonen nu, ikk’? I have to have the iPhone 4 today!

Men det er ikke en generel teknisk fejl, som teknikermanden og Mariane lige kan klare i et snuptag. Det er en teknisk fejl ved mig. Og mit cpr. nr. Og mine abonnementsoplysninger i forhold til folkeregisteroplysningerne!? Hmmm…Mariane er også forvirret, men hun lover at holde sin tekniker fast på det, til det er løst. Hun vil ikke risikere, at jeg går andetsteds hen og køber min hvide drøm.

Og tilbage sidder jeg og føler mig en lille smule nervøs. Også selv om jeg ville give en jetjager og en halv ko for at ligne Sandra Bullock lige nu. Og ikke mindst være lige så fleksibel, som hun er i filmens kampscener. Sammenlignet med de højlydte støn og gisp min krop udstøder, når jeg skal klø mig selv på knæet, virker det faktisk ikke helt så frastødende at være identitetsløs fra i morgen. Hvis bare jeg får min iPhone 4 alligevel!

8 thoughts on “Do I look like Sandra Bullock?

    • iPhone 5 eller iPhone 4S. Så var det juli, så var det september, og nu ved de ikke helt. Jeg HAR ventet, tro mig. Det var planen fra starten af, da min 3’er begyndte at hænge for et lille års tid siden. Nu er jeg ved at være træt af at vente og den gamle er ved at være træt af at virke. Og så længe, der ikke er de store lovninger på vej med en 5’er eller 4S’er, så gider jeg simpelthen ikke vente længere. Men det kan jo være jeg bliver tvunget til alligevel, når jeg ikke må få lov at købe for folkeregisteret🙂

  1. Aha, okay. Jeg håber at du får at købe en eller anden version af iPhone som ikke hænger. For den slags er da træls. Jussi fik min gamle 3’er ìg havde den i en måned, så orkede han ikke at den var så langsom. Og den var endda udskiftet indenfor garantien til en spritnye. Tror bare at iOS og apps kræver mere og mere – og der kan 3’erne ikke følge med.

  2. Det har min mand også prøvet engang – altså, at et eller andet system ikke mente han eksisterede på hans cpr.nr. Men det var bare en teknisk fejl, tilsyneladende, og der er da stadig ikke nogen der har overtaget hans identitet (eller også er det bare en der ligner virkelig meget!).

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s