Hey, jeg findes stadig!

Pyyyh, jeg var ikke forsvundet i de fortabte CPR-registre. Heldigvis var jeg bare flyttet tilbage til USA for en stund, men blev hurtigt rykket tilbage på dansk jord og kunne dermed købe min nye hvide iPhone 4. Det er rart at være hjemme igen, og jeg tænker lidt at udlandsopholdet i Telenors arkiver, måske forklarer mine høje telefonregninger indtil nu. Jeg forventer helt klart, at de bliver skåret kraftigt ned, nu jeg har fast bopæl inden for indenrigstaksterne igen.

Som ekstra bonus tog jeg lige en smuttur på Den Blå Avis og fandt ud af, hvad man var villig til at give for ulåste iPhones derinde. Selv sådan en to år gammel 3’er uden S bagefter, som min den gamle var. Jeg spenderede 300 kr og en halv time på et nyt glas ved iPhonedoktoren i København og simsalabim havde jeg fire timer senere solgt den for 1200 kr.! 1200 kr. for en 3G’er! Om jeg fatter det. Og vi kunne have solgt den fire gange for den pris. It’s all about the apple. Sad but true.

Nå, men sådan en ny fin hvid perle skulle da have sig en ny bolig. Og Christina er altid sød at dele sine opskrifter og idéer med os andre, så jeg hæklede en ny sok til Darlingen ud fra hendes indlæg og er nu blevet helt spundet ind i det hækleri igen. Her får I lige lidt billedspam af både sok og mave:

Jeg ved endnu ikke helt, om der skal et eller andet bling på forsiden af sokken. På den ene side kan jeg godt lide enkeltheden, på den anden side synes jeg, den bliver lidt kedelig. Bling ville klæde den, tror jeg. Hvad tænker du? Idéer er velkomne.

Jeg kan meget godt lide, at snoren kan tages af og på og bruges som nøglesnor også. Derfor lavede jeg en haps bagpå pungen, ligesom Christina havde lavet på sin. I kan se anvisningerne i Christinas indlæg. Det er forbavsende let at lave.

Snoren hæklede jeg bare ved at lave en lang række løsmasker, i den længde der nu passede rundt om min hals, og så en gang fastmasker rundt om løsmaskerne bagefter. Jeg lavede fire fastmasker i den første løsmaske, da jeg drejede om på den anden side.

Mit næste projekt på hæklenålen er også Christinas. Se lige et fedt cover til MacBooken! Og med fire uger til terminen, skulle der vist liiiige være tid nok.

5 thoughts on “Hey, jeg findes stadig!

  1. Jeg hører en masse bla bla bla… og ser noget hæklet dims.
    Men det eneste jeg rigtig ser er den dér helt vidunderlige mave. Årh, AB, for fanden. Jeg skal være Tante. Tante T.
    Nus lige hendes lille rumpe fra mig, og giv dig selv, skrubben og Sidstemanden en ordentlig krammer.
    (og god dag i morgen! Savner ya all!)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s