Jeg har en plan!

Ligesom Egon Olsen, så har jeg en plan. Og igen ligesom han, så er det ikke altid, at jeg formår at holde den plan. Han har Benny og Keld, der forpurrer hans. Jeg har en travl familiehverdag og et manglende overskud, der forpurrer min engang i mellem. Same shit, different wrapping, hvis du spørger mig.

Men nu er der hjælp at hente.

Jeg blev kontaktet af Plan Ø, som er et økologisk fuldkornssamarbejde mellem Urtekram og Kohberg, der har til formål at inspirere os danskere til en nem hverdag med fuldkorn og økologi. De holder til på Facebook, hvor du kan læse meget mere om baggrunden bag samarbejdet og deltage i konkurrencer og lignende om deres produkter.

Da min plan netop går ud på så vidt muligt at leve både økologisk og groft, var jeg ikke sen til at sige ja tak til den tilbudte kasse fra Plan Ø og dermed bakke op om initiativet på min blog. I kassen ville jeg modtage ingredienser til to af de syv retter, de netop har fået fem testfamilier i Danmark til at afprøve. Meningen er, at det skal være nemt at holde sig til planen, på trods af en travl hverdag og manglende overskud ved aftentide.

Jeg har lavet tomatsuppen, dog modificeret den lidt i forhold til den originale opskrift efter de ting jeg lige havde i køleskabet, og den smagte virkelig godt. Og det tog under en halv time at lave den på trods af, at jeg valgte at putte grillede røde peberfrugter i den i stedet for porrer, som opskriften siger. Ligeledes brugte jeg græsk yoghurt 10% i stedet for fløde og det virkede også ganske udemærket for det færdige resultat.

Den stærke paprika, der medfulgte i kassen gav suppen lige nøjagtig det kick, jeg godt kan lide, og havde nær sat fødslen igang bagefter. Krydret mad er virkelig vel modtaget her i familien og den paprika er sindssyg lækker!

I morgen står den på hjemmelavede burgere med fuldkornsboller, økomayo og grillkrydderede bøffer:

Måske bliver det lige den tand nemmere nu at holde sin indre Keld og Benny i ave, når aftensmaden skal forberedes? Ellers går det jo nok også ind i mellem med en tur inde og ruske bag de uøkologiske og knap så velovervejede tremmer. Mere virkelighedsfjern og storblomstret Yvonne er der alligevel ikke over mig. Og vi ved jo alle, at det er der inde bag tremmerne, at Egon får alle de gode tips til den næste geniale plan.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s