Tømmermændssøndag

De to store glas minimælk, jeg slammede, inden jeg lagde hovedet på puden i aftes kl. 01.15, har givet mig de vildeste tømmermænd her til morgen.

Eller måske var det bollen med ost, der fulgte med mælken?

Eller måske var det blot det faktum, at jeg fik sat himmel og jord i bevægelse, da jeg proklamerede både på sms til venner og familie og på FB, da jeg checkede ind på Herlev Hospital ved 23-tiden, at nu var det nu. Nu skete der noget. Vand der sev, og som havde lavet våde pletter på stolene i Food courten i Ro’s Torv. Smertefulde (plukke)veer og blødning. Skrupsakken blev afhentet af farmor og farfar ved 20-tiden, og den søde jordmoderMette på Herlev insisterede på, at vi kom ind samme aften, men gerne måtte vente lidt derhjemme, hvis vi gerne ville det.

Så vi kørte derind efter endnu et opkald lidt senere. Mig rystende af feberkulde på passagersædet, med veer og med nervøsiteten siddende helt oppe i halsen. Hvad var mig i vente? Hvor længe ville der gå denne gang? Hvordan ville Skrupsakken tage i mod sin nye lillesøster? Ville vi ende i kejsesnit eller ville jeg kunne gennemføre en naturlig fødsel denne gang? Vi var SÅ spændte, og vi glædede os ekstra over, at det så ud til at hun ville komme ud til os netop på vores femårs bryllupsdag, som jo så er i dag. Tillykke til os!

Nå, men der var ikke videre tegn på, at fødslen var i gang. Der var slet ikke tegn på noget, andet end at vi var på vej mod noget. Noget. Vi fik valget: Ballonkateter og igangsætning eller at køre hjem og vente på naturens gang.

Ballonkateter lyder fandme ikke som noget, jeg ville ønske for min værste fjende, så vi kørte hjem. Og sov. Jeg sov faktisk bedre i nat end jeg har gjort i flere uger. Klart, når man er besoffen i White Russian uden russere og Khalua.

Og her sidder jeg så ved køkkenbordet efter bryllupsdagsrundere og kaffe med Manden og føler mig temmelig flad, dum og mærkeligt tilpas. Og slet ikke i fødsel. Som om dagen i går var en af de byture, hvor man husker noget med, at man var ekstrem pinlig på dansegulvet og råbte alt for højt og skingert hele aftenen. Og nu sidder med den der dårlige smag i munden af, at kunne du dog ikke bare have holdt lidt igen. Så havde det været nemmere at se verden i øjnene i dag.

I eftermiddag skal vi ind til søde jordmoderMette igen og tjekkes. Inden da kører vi op til Skrupsakken og bedsterne og får trøstefrokost og hygge, og så må vi se, hvad dagen derefter bringer af sjove påfund. Sådan er fødsler åbenbart for mig. Langtrukne, uforudsigelige og udefinerbare ture rundt i Limboland. Mønsteret er det samme som sidste gang. Nu prøver vi så en anden strategi, afventning, og ser om det leder til en aflevering gennem dertilrettede kanaler i modsætning til sidste leverings Kejsersnitte.

Der er kun én ting, der kan overraske os mere nu. Hvis det er en dreng! Og du holder bare kæft så! Forstået.

11 thoughts on “Tømmermændssøndag

  1. Igangsættelse med ballonkateter? Troede da mest de brugte stikpiller, men det er måske fordi fostervandet siver?

    Jeg krydser fingre for det snart sker – jeg satser jo selv på næste søndag🙂

    • Stikpiller er vist for voldsomme, når man har tidligere kejsersnit. Det er i hvert tilfælde, det jeg har læst mig til her til morgen, da jeg selv undrede mig over fremgangsmåden. Jeg følger også dig tæt. Held og lykke med det!

  2. Du er ikke dum eller pinlig!
    Jeg ville reagere på præcis samme måde. Og jeg er som bekendt heller ikke hverken dum eller pinlig, så hvordan kan du dog være det???!!!😉

  3. Der sker jo tit nogle lidt “sjove” ting med os omkring fødsler. Jeg fik også spurgt om nogle ret “hvorfor-gjorde-du-lige-det-vibeke” spørgsmål før, under og efter fødslen. Men pyt skidt. Lige snart har du den lille pige i dine arme. Det kan jo være hun når at ramme dagen endnu. Glæder mig til næste “check in på Herlev hospital”.

  4. HAHHAHHAHAHHAAA det er sgu da fordi jeg fortalte dig om min drøm forleden. Jeg holder mund med at det i nat var en krokodille, der kom ud. For det vil eddermame være en fed overraskelse!!!

  5. Uh, det er spændende. Jeg VED bare, at du overhaler mig. Varanen ligger varmt og godt inde i min mave og vil tilsyneladende aldrig ud. Jeg hepper på, at jordemoderbesøget i eftermiddag kunne fortælle, at du var gået i fødsel ganske af dig selv, og at du har din lille pige i armene lige om lidt. Eller allerede nu, måske?🙂 Hephep.

  6. Pingback: Kedeligt indlæg, klik videre | Fra hoved til pen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s