Nattetanker

Nu er det, at tankerne for alvor begynder at opstå om natten. Jeg ligger vågen 70% af tiden alligevel, og så kender I vel proceduren. Man drejer rundt som en anden grillkylling på spyd, dog ikke helt så ensartet og flydende lige pt og så kører hovedet i dobbelt fart videre rundt.

Tankerne har været der længe. Mon jeg kan føde selv denne gang? Skrupsakken er en kejsersnitte, som af den ene eller anden grund ikke kunne finde sin vej ud af de naturlige kanaler. To uger før min termin sagde min jordmoder derfor, at hun ville være lidt alarmeret, hvis dette barn ikke i det mindste var på vej ned mod de såkaldte naturlige kanaler. Det var hun ikke. Langt fra.

En undersøgelse på svangerambulatoriet en uge senere viste samme svar. Og besøget på fødegangen i lørdags, på terminen, igen det samme. Hun ligger og svæver rundt langt oppe og er slet ikke på vej ned i noget bækken. Hvis der var alarmklokker to uger før terminen, hvorfor er der så ikke alarmklokker tre dage efter også? Jeg forstår det ikke.

Jeg får at vide, at det er helt normalt at barnet først sætter sig fast i bækkenet under fødselen ved andengangsfødende. Jeg får også at vide, at jeg teknisk set er førstegangsfødende. Jeg får at vide, at det er svært at sige, om mit bækken er for smalt og om barnet er for stort. Jeg får også at vide, at jeg bare skal vente med tålmodighed, men at jeg godt nok venter et stort barn denne gang.

Og jeg har alt for meget tid til at gå og spekulere og gøre mig selv kulret. Og vågne nætter og dårlig vejrtrækning gør ikke sagen nemmere. Fordi hun ligger så højt og er så stor og snurrer rundt som en snurretop, så er mine lungers plads efterhånden ved at være temmelig trang. Der er ikke meget luft at hente i hvert drag, hvilket er værre i liggende position. Er der ikke noget med, at manglende ilt til hjernen også gør en lidt småskør? Smider du så en pulje blandede hormoner oven i suppen, så har du en ret uligevægtig følelsesmæssig rodebunke af en kvinde, der vist ikke er helt nem at bo side om side med for tiden.

Mon vi kvinder er lige så gode til at huske at beundre vores mænd for den ro og tålmodighed, de besidder i vores selskab inden fødslen, som vi forventer de skal være til at beundre os vores styrke og power under fødslen. I know I will. Jeg elsker dig skat!

6 thoughts on “Nattetanker

  1. Puha, det lyder ikke sjovt.. Hvad er hun skønnet til indtil videre? Synes det er underligt at de ikke har samme alarmklokker, men oplevede det jo selv med Line.. Har godt hørt det med at de skulle sætte sig senere fast som andengangs, her var det en uge senere.. Men når de så samtidig siger at du skal betragtes som en førstegangsfødende, så giver det jo slet ikke mening.. Håber hun snart finder sin vej ud, hvad enten det er den naturlige vej eller ved et snit.. Selvom jeg godt kan følge dine tanker med at få lov at føde selv.

    • Hun er skønnet til omkring de 4 kg +/-. Isac var 4 kg. en uge før tid, så mon ikke også hun er deromkring nu. Jeg skal til jordemoderen i morgen, så får vi at se, hvad hun siger.

  2. Åhh AB – den her tid er så hård, for man er så spændt og KLAR! Og har sikkert været det længe.. nu skal det være, altså..
    Men du – det kommer til at gå så godt.. uanset snit eller ej… forstår så udemærket godt dine tanker! Kram

  3. Venter spændt med dig🙂 Og sover helt sikkert også for dig om natten – sorry…
    Hvis du leder tankerne hen på et sp møde uden dagsorden, som jeg vendter spændt på på torsdag, kan det være Zzzzz´erne indfinder sig… mon ikke det er lidt i stil med at tælle får??

    • Hvor er du sød, sådan at sove for mig om natten. Jeg vidste jeg kunne regne med dig Stine! Det hjalp faktisk med SP-modellen. Jeg sov som en sten i nat🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s