Dagens igangsættelsesmetoder

Ok, så lad os konkludere, at Faxe Kondi/hindbærsnittemetoden stadig har udviklingspotentiale i sig. I hvert tilfælde virkede den ikke på mig.

Derfor har vi taget andre midler i brug i dag. Jeg har besluttet, at jeg lige så godt kan gøre en public service ud af mine forsøg. På et eller andet tidspunkt rammer vi vel noget, der virker. Om ikke andet så noget fra Herlev Hospitals lager af vestimulerende medikamenter og ballonkatetere.

Men tilbage til dagens metoder, som jo stadig står tvivlsomme hen som succesfulde. De skal jo lige have lov at sætte sig i kroppen, inden vi kan konkludere endeligt på det. Jeg startede dagen med sårbarhed. Ok, lad os bare være ærlige, jeg begynder at blive for alvor bange for, hvad det her fødselshalløj ender ud i. Når jeg skræller alle lag af humor og andre forsvarsmekanismer af, så er tanken om en igangsættelse i den sidste ende, virkelig virkelig skræmmende for mig. Og det er den fordi, min sidste fødsel endte som den gjorde. Jeg ønsker ikke et 36 timers veforløb uden udvikling og et akut kejsersnit igen. Og med et kejsersnit i bagagen er en igangsættelse ikke det mest optimale for den næste fødsel. Så jeg vågnede sårbar og pessimistisk i morges, og min mor blev lynaflederen. En times tudetur over mobilnettet til Nordjylland og en lovning på at lægge mig og få noget af den tabte søvn fra natten tømte om ikke andet følelseslageret ud.

Jeg er ikke altid lige god til at gøre, hvad min mor siger, så i stedet for søvnen på sofaen, nappede jeg støvsugeren, gulvmoppen og støvkluden og cleanede hele hytten, mens drengene var i svømmehallen. Og det føltes SÅ godt! At skabe ro i kaos. Orden i uorden. Fred i hovedet og mærke sin egen krop fysisk. Tage kontrol og få duften af Probat og Ajax i snuden. Hell yeah!

Så tudetur og hovedrengøring er dermed dagens metoder. Jeg melder ind i morgen, om det skulle være den magiske kombi, der kan få selv den mest stædige BZ’er til at bukke under og komme ud i verden. Jeg ved, at JEG krydser fingre for det. Om ikke andet.

12 thoughts on “Dagens igangsættelsesmetoder

  1. Hvor er du sej!!…. Tænk at gøre rent, når man har verdens bedste undskyldning for at la’ vær’!…. Det MÅ give pote….., simpelthen. Ellers er der da ingen rimelighed til.

  2. Åh, jeg krydser altså fingre for, at det virker. Enten det ene eller det andet, for med den fødselsoplevelse i bagagen, kan jeg godt forstå, at igangsættelse ikke virker tillokkende. Jeg var selv igennem et alenlangt ve-forløb denne gang, og jeg syntes, det virkede endeløst, så jeg kan nærmest ikke – og så alligevel – sætte mig ind i, hvor frustreret jeg ville være blevet, hvis det var endt ud i et kejsersnit.

    Men aeaeee herfra. Jeg er sikker på, at det nok skal gå godt det hele, og at BZ’eren kommer ud af sig selv. Hovedrengøring af både krop, sjæl og hus burde kunne få selv den stædigste ud. (Og hey – jeg gjorde også rent tirsdag, hvor veerne begyndte den følgende nat. Måske var det det, og slet ikke Faxe Kondi’en, der virkede?!)

  3. Åh altså…. Jeg gjorde igår forsøget med at spise baby ud… Resultatet var at jeg sad på nåle på restaurant og frygtede vandet gik…
    Forstår godt din frygt med igangsættelse – jeg er også voldsomt bekymret for min som skal foretages pga GDM og så endda allerede til terminen.

    Håber dit redebygger rengøringsflip giver pote. Jeg forsøger bliv-flad-på-sofa-hele-dagen-metoden…

    • Held og lykke med din igangsættelse også Alice. Surt med den sukkersyge oven i hatten. Din metode med sofaen tror jeg bliver morgendagens forsøg🙂

  4. Er du der endnu?!
    Jeg skraldgrinede mig til de første veer, engang for 18 år og noget siden. Kan dog godt forstå hvis du ikke synes det er så sjovt mere.

    Så hvad med at danse?

    Sidst jeg grinede ræddi meget, var til zumba. Men mindre kan vel gøre det. Youtube noget yndlings fra gamle dage, og giv den gas på de nyvaskede gulve. Sving rundt med den kommende storebror og/eller faderen, og grin sammen. Blot endnu et i bunken af tips som du sikkert drukner i pt.:) good vibes din vej…

  5. Jeg forstår virkelig godt at du frygter den igangsættelse. Og jeg ved godt, at selvom alle statstikker og jordemødre siger, at det går meget nemmere anden gang, så er det jo stadig ikke nogen garanti for at DIN andengangsfødsel går godt.

    Jeg blev sat igang ved begge fødsler, og første gang var en rædselsfuld oplevelse, mens det her anden gang gik meget bedre. Faktisk tror jeg, at det kunne have været en slags god oplevelse, hvis ikke angsten for at det skulle ende som første gang fyldte så meget.

    Nå men egentlig ville jeg vist bare sige, at det godt kan gå godt, selvom man bliver sat igang og selvom man er angst helt ind i knoglerne.

    • Din er rart at høre en lidt mere positiv vinkel på det med igangsættelser. Jeg tror heller ikke det ville fylde så meget i mit hovede, hvis det ikke havde været for kejsersnittet den første gang.

    • Alice, don’t bother med hverken tudetur eller rengøring. Nap i stedet sofaen på ryggen og tyg et par serier. Det har jeg, som sagt længere oppe, tænkt mig🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s