Sig det med en rektal kage

Jeg voksede op i en lille bitte by uden for en lidt større by i Nordjylland. Vi boede på hovedgaden i byen. Ligesom min bedste veninde gjorde det, bare tre huse længere nede ad vejen. I det ene af de to huse, vi havde i mellem os, boede der tre drenge med deres forældre.  Vi havde aldrig rigtig noget med familien at gøre, men min veninde og hendes forældre var deres naboer, hvilket betød, at de havde den slags relation, man har med naboer, som man ellers ikke rigtig har noget til fælles med.

Jeg husker ikke, hvad der var det udslagsgivende, men de blev lidt sure på hinanden, min venindes forældre og drengenes forældre. En bagatel af en slags. Kunne være noget med noget hæk.

Og en morgen, da min venindes far ville bakke bilen ud af sin indkørsel, lå der lige så fint der på fliserne; tre menneskelorte. Ikke hundelorte. Ikke kattelorte. Der var ingen tvivl. This was a man’s doing.

Der var aldrig rigtig nogen tvivl om, at det var de tre drenge, der havde taget farens parti og lagt en hilsen til min venindes forældre. De lagde aldrig selv skjul på afsender/modtagerforholdet i historien. Og nabostriden var ligesom permanent derfra.

Nu bor jeg igen i en lille by uden for en større by, dog i en hel anden ende af landet. Og vores naboer er lige flyttet fra deres lejede hus. Vi var nysgerrige, Manden og jeg, efter at se huset indeni. Så vi gik derop, efter de var flyttet og huset stod tomt, og vi lurede ind af vinduerne. Og der i et af værelserne. Midt på gulvet. Der lå en lort. En menneskelort. Ikke en hundelort. Ikke en kattelort. De havde ikke husdyr. Nej, en af familiemedlemmerne, der havde boet i huset, havde åbenbart haft behov for at lægge en sidste hilsen til deres udlejer.

De sidste to dage har vinduerne stået åbne i huset. Der er nye lejere på vej til den 1., formoder jeg. Men der er nok lige lidt naturlig duft, der skal af vejen først.

Jeg har virkelig svært ved at forestille mig en konflikt, hvor jeg kunne finde på at få det sidste ord med en rektal kage på den måde. Kan du?

6 thoughts on “Sig det med en rektal kage

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s