Annas fødsel

Jeg har haft mange spekulationer og bekymringer om fødslen denne gang. Mest fordi Isacs fødsel endte i kejsersnit og jeg rigtig gerne ville føde naturligt denne gang. Men jeg vidste jo ikke, om det var muligt. Om jeg kunne og sådan.

Det viste sig heldigvis, at det kunne jeg godt. Og det endte endda med at blive et helt godt forløb, omend det igen blev lidt langt.

Graviditeten gik fint. Jeg havde ikke de store mén undervejs. Fik lidt vand i kroppen og lidt rygsmerter til sidst, men det er vist ikke noget at klage over, når man hører hvad andre døjer med. Anna var vurderet til at være et stort barn og blev en lille uge inden sin fødsel vurderet til at veje 4300 g. Hun lå højt i mit bækken, hvilket desværre ikke var så godt med den forhistorie jeg havde fra Isacs fødsel. Men lægerne og jordmødrene blev ved med at fortælle mig, at det samtidig også var helt normalt og at jeg sagtens kunne føde naturligt alligevel. Så det holdte vi fast ved.

Fredag den 30. september, hvor jeg var gået 13 dage over tid, havde jeg en tid kl. 19.30 på Herlev Hospital til at få sat et ballonkateter op, som skulle sidde natten over.

Da de ikke havde plads til både Søren og jeg den nat, besluttede vi os for at tage hjem og sove begge to. Isac var ved Jørgen og Betina og blev hentet der næste dag af farmor og farfar, så vi havde god ro derhjemme og det virkede skønnere at få sovet lidt i egen seng inden fødslen for alvor gik i gang dagen efter.

Jeg fik dog ikke sovet så meget, da jeg var både nervøs, spændt og lidt bange for hvad morgendagen dog måtte bringe af udfordringer. Næste morgen kørte vi ind på hospitalet kl. 8.00. Det var en helt ufattelig smuk morgen med sol der brød igennem morgendisen. Søren tog et sidste billede af mig og maven inden vi forlod huset.

Efter lidt ventetid på sygehuset kunne de endelig tage vandet kl. 9.10 og vi blev derefter beordret ud at gå i et par timer.

Der var åbent hus på hospitalet, så vi gik rundt og så lidt på det og fik lidt frokost i kantinen. Fødegangen havde en stand, som vi blev inviteret ind ved. De var ellevilde, da de hørte at jeg var på vej i fødsel og vi fik en grundig scanning, der bekræftede at det var en pige, der var derinde og at alt så rigtig godt ud. Det var meget sjovt at se scanningen så sent i forløbet, hvor man jo ikke kan se helheden af det menneske, der gemmer sig derinde, men hele tiden ser kropsdelene hver for sig.

Da vi kom op på fødegangen igen kl. 11.30 var der fem minutter imellem veerne. Jeg var stadig kun tre cm åben, som ballonkateteret havde hjulpet mig med, så jeg fik vestimulerende drop, så vi kunne fremskynde processen lidt. Og det satte gang i veerne. Jeg fik en Klyks for at rense tarmene og Søren, som skulle tage tid på de fem minutter den skulle sidde, fortalte mig efterfølgende, at han havde givet mig 6 1/2 minut! Noget han først fortalte mig under fødslen, lige efter jeg havde fået en epidural og var glad og føjelig!

Mine veer blev meget voldsomme og hyppige, men åbnede mig desværre ikke så meget, så jeg var til sidst helt udmattet og bad om epiduralbedøvelsen for at få lidt hvile. Kl. 17.20 fik jeg lagt epiduralen. Den hjalp rigtig godt til at starte med, men langsomt fik jeg flere og flere smerter ved mit haleben, min lænd og min numse. Det tiltog som vedroppet blev sat op på maks og inden længe blev det næsten mere pinefuldt end veerne var, før jeg fik bedøvelsen. Ved 20-tiden fik jeg derfor to blokader, for at se om de kunne hjælpe på de smerter, men det havde desværre ingen virkning og da jeg så blev undersøgt og stadig kun var 5 cm åben, var jeg meget tæt på at give op. En anden jordmoder blev kaldt ind på stuen og da hun undersøgte mig kunne hun på en eller anden måde gøre noget, der fik mig til at åbne mig yderligere, så pludselig var jeg 8-9 cm åben i løbet af to minutter og det gav optimisme og kræfter til at fortsætte. Jeg fik lattergas, som fik mig til at slappe af mellem veerne, og jeg gik i gang med at presse, da hun lå højt oppe og gerne skulle have lidt hjælp til at komme længere ned. Desværre fik jeg også høj feber på dette tidspunkt og de var nødt til at sætte en elektrode på Annas hovede, så de kunne følge hendes tilstand nærmere. Med mine 39.1 grader lå hun jo i en varmekedel derinde og hendes puls steg markant ved det. Fødselslægen blev tilkaldt for at vurdere om det var forsvarligt at fortsætte, men han mente alt så fint ud. Jeg havde mange veer, 6 pr. 10 minutter, så de skruede lidt ned for vedroppet, hvilket hjælp rigtig godt på mine smerter.

Kl. 23.15 gik jeg igang med at presse aktivt. Mit vedrop blev sat op til maks igen og kl. 23.45 fik presseveerne rigtig godt fat. Søren kunne følge fremgangen på elektrodens slange, som kom længere og længere ud, og snart kunne han også se hovedet. Begge jordmødre og han heppede på at jeg nåede det inden midnat, så hun kunne holde fødselsdag den 1. oktober, men Anna ville det anderledes og kom først ud kl. 0.01, og blev derfor født den 2. oktober. Hun vejede 4356 g og var 56 cm lang. Scorede 10 på Apgar efter 15 minutter og tog godt ved brystet fra starten af.

Hun blev, kort efter hun havde ligget ved mig, undersøgt af to børnelæger og suget lidt for væske i lungerne.

Jeg fødte uden problemer moderkagen kort tid efter og blev syet en lille smule efter en lille bristning i mellemkødet.

På grund af feberen skulle vi være indlagt i 48 timer, men fik lov at tage hjem efter 40 timer, da alt så fint ud med både Anna og jeg. Feberen faldt lynhurtigt efter fødslen og der var ikke noget at mærke på hverken hende eller jeg, da vi blev indlagt på barselsgangen kl. 6.00 om morgenen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s