Film skal ses i biografen

Jeg erkender gerne, at jeg ikke er det mest rummelige menneske, når jeg sidder i en biograf. For det første skal lyden være god. Billedet klart. Sæderne ordentlige og benpladsen i orden. Og der skal være kopholder! (Altid kopholder. Også i en bil. Og på barnevognen.)

Kunne man have salen for sig selv ville det være at ønske. Det oplevede jeg faktisk én gang i LA, hvor jeg var den eneste, der havde købt billet til en film. En mellemting mellem døduhyggeligt og superfedt kan bedst beskrive det. Men folk, der rasler med slikposer, småsnakker, sukker, hoster, sms’er eller værst af alt, rejser sig for at gå ud og tisse, under forestillingen, kan ødelægge hele fornøjelsen for mig. Jeg bliver så irriteret over, at et voksent menneske ikke kan sørge for at tisse af, inden man går ind og ser en to timers forestilling. Og hvem kan ikke lige holde sig den time, hvis den halvanden liter cola, man partout skulle have til sine popcorn, alligevel insisterer på at skulle ud igen. Kvinder knib for pokker. Og mænd…vi ved at I kan holde jer for evigt, så når I går ud, er det simpelthen fordi filmen keder jer eller fordi I er inkontinente. Og så har vi med en hel anden form for rummelighed at gøre. Det er fair nok!

I dag blev min biografrummelighed så testet til maks.

Jeg var inde og se “Kvinder på spring” med en flok veninder. Og intet var som jeg bedst kan lide det. Lyden var svag. Lyset halvtændt under hele forestillingen, så billedet stod aldrig helt klart på lærredet. Folk snakkede, bøvsede og pruttede omkring mig. Når den ene side af salen havde fundet ro til at sidde og nyde filmen bredte uroen sig i den anden side. Nogen gik rundt, andre gik ud og andre igen kom ind igen storskrigende. Normalt ville jeg have rejst mig og forladt stedet efter 15 minutter, men i dag blev jeg siddende. For udenfor dette mekka stod min røde barnevogn med mit vidunderlige sovende barn og nummer 47 på kalechen og blev passet af en sød biografdame. Og Ananassen sov hele filmen igennem. Og jeg så, hørte og ænsede ikke de andre babyer eller mødre. Deres jamren, pludren, smasken, prutten eller skrig. Eller den manglende lyd på filmen. Og det slørede billede. For det var fantastisk! Jeg så en hel film. Og mit barn sov. Og jeg havde kaffe i kopholderen. Gratis kaffe!

Indrømmet. Det tog lige en ordentlig indånding at gå væk fra barnevognen der i foyeren og stole på, at den søde dame virkelig kunne høre mit barn og havde tænkt sig at fortælle mig, når hun græd. Men da hun først havde kaldt de første fem mødre ud faldt roen over mig og jeg forsikrede mig selv om, at så kunne hun nok også høre min lille Ananas.

Jeg er solgt! Babybio er et fantastisk koncept, og du kan for fremtiden finde mig på række 7 i sal 3 hver onsdag mellem 10 og 12.

Og skal vi så lige slutte med med et shot af den søde pige, der lod sin mor nyde hele filmen (som for øvrigt var rigtig god – og dét var så dén filmanmeldelse!):

11 thoughts on “Film skal ses i biografen

  1. Jeg elskede også baby-bio med Emil. Super shot af Ananasen :), kan allerede se hun er vokset siden vi så hende. Love L

    • Ja, hun bliver hurtigt stor. Det gør også rigtig meget ved dem at de får hovedet op. Og selvfølgelig var du en babybiomama Louise 🙂

  2. Det lyder som en fantastisk oplevelse. Måske skulle man tjekke konceptet ud. Jeg har ikke helt turdet, fordi jeg ikke kan overskue tanken om at give 80 kr. for at rende rundt på gangene i en biograf og forsøge at trøste et skrigende barn.
    Men jeg savner virkelig at være bare en lille smule opdateret på de nye film.

    • 80 kr.? Kan du sige 65? Med gratis kaffe 🙂 Jeg havde det på samme måde. Men vi var fire afsted fra mødregruppen og to af babyerne vågnede. De kom ind og blev lagt til brystet eller flasken og så sov de videre i deres mors arme. Den ene var lige ude og blive skiftet en tur også. Og tør man ikke lade dem stå ude i foyeren så kan man bare tage liften eller voksien med ind og stå på gulvet. Jeg siger dig. Konceptet holder maks! Jeg er på igen den 23. når de viser Niceville. På Fisketorvet igen.

  3. Kære AB
    Hvor er Annanassen bare dejlig. Hun ligner ikke en lille hjælpeløs baby på godt en måned, men en stor og rigtig sød pige, der vil opleve verden, og det kan ikke gå for langsomt.
    Håber du stadig nyder det. Jeg har med min mands hjælp endelig fået lavet en blog, og for det ikke skal være lyv, så har han lavet to til mig. Det er rigtig spændende, og jeg bruger al min tid foran skærmen p.t. Jeg har lagt dig på min blogliste.
    De kærligste hilsener
    fra din gamle kollega KN

    • Det er et meget godt billede af hende, som vi også ser hende Kirsten. Du må snart komme forbi og se hende live og få en kop kaffe. Det ville være hyggeligt, hvis du havde tid og lyst.
      Og hvor er jeg glad for at høre, at du har fået startet din egen blog. jeg må straks ind og lure. Glæder mig til at følge dig der i det skrevne ord og billederne. Tak for linket!

  4. Åh, jeg har nøjagtig de samme hangups som dig – folk skal bare holde bøtten i biffen. Af samme årsag babybio’ede jeg aldrig selv. Men fedt at høre, det holder – og godt du kommer ud og oplever.
    Og hold nu op, hvor den lille Ananas ligner sin far!

    • Nej Fie! Hun ligner sin mor! Kun sin mor! Forstået?

      Nå ikke, nej…hendes far kan hun ikke rende fra. Jeg synes jo bare, at når nu drengen også ligner sin far som snydt, så ville det ikke være mere end fair at jeg fik datteren som spejl, vel? Han må have nogle stærke gener. Til gengæld har hun arvet mit sovehjerte og det er altså heller ikke helt skidt!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s