Tik tak

Alt er relativt. De to uger jeg gik over tid inden jeg fødte, føltes som to måneder eller mere. En evighed. De sidste seks uger er derimod fløjet afsted og føltes som 3 minutter og to splitsekunder. Ananassen er ikke længere en ny baby. Nu er hun en stor baby i en rivende udvikling. Hun dufter dog stadig af det der helt særlige stof babyer er gjort af.

Og det nyder vi alle. Også Skrupsakken. Som hele tiden skal være helt tæt med hende. Og mig. Eller rettere sagt, min arm. Den arm, hun ikke hænger på. Hvilket ikke efterlader mange arme til at spise og opfylde andre basale behov for mig selv. Men pyt. Jeg har også stadig en del kilo at give af. Og han vil bare have min arm. Ikke andet. “Jeg skal lige bruge din arm mor,” siger han. Og så sidder han der med den og holder fast. Godt fast. Ikke noget med nænsomme kærtegn der.

Og Ananassen mærker de samme kærtegn. Han elsker for eksempel at putte hendes næse i munden, hvilket jo ikke er helt problemfrit.

Og han vil helst holde om hendes hovede, når de krammer, hvilket heller ikke altid er helt så forsigtigt, som bøgerne anbefaler.

Men han elsker hende. På sin helt egen snart-fire-årig-drengede måde. Og hvad der ikke slår hende ihjel, gør hende vel bare stærkere. Right?

5 thoughts on “Tik tak

  1. Cute! Og ja – jeg tænker, at der er en grund til, at ‘to’ere’ tit er robuste og kærlige mennesker 🙂
    Tænk, hvis nogen med samme kærlige voldsomhed havde krammet barn nr. et – jeg tager stadig ofte mig selv i at tro, at hun ikke kan holde til så meget mere end et papirstyndt glas.
    Og ja, tiden går stærkt, jeg synes lige selv, jeg var der – nu skal vi til 3 mdr’s samtale i vuggestuen … Nyd krammeriet!

    • He he he, jeg er selv to’er…robust og kærlig…tjoooh, det er vist ikke meget galt. Måske skal vi til at voldkramme Skrupsakken lidt mere. For at ruste ham lidt til virkeligheden.

      Puha, 3 mdr’s samtale…det er der heldigvis længe til endnu. Vi er slet ikke klar til overhovedet at nævne ordet vu…….

  2. Da jeg vendte hjem med Prinsessen – lå hun en dag i sin maxicosi. Pludselig hørte jeg en lille lidt dæmpet lyd – vender mig om og der sidder Zorronaldo.. PÅ hende..
    Da jeg får ham væk sagde han – jeg ville bare have et knus.. Hmmm. Måtte derpå lære ham hvordan man gir knus til en nyfødt.. 🙂
    Ananassen overlever nok..

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s