Sjælens vinduer og 13-taller, der skal deles

Jeg har siddet og tænkt og tænkt for at komme op med en smart, gerne lidt intellektuel vinkel, der kunne suppleres med dette billede, så I kunne høre, at jeg ikke var gået helt tabt i ammehjernesump, og sandelig ikke var faldet i fælden og blevet 100% morblogger på barsel, men stadig var lige cool nok til at smide et billede ved af vidunderet. Det lykkedes ikke. Min hjerne er tom. Og jeg ER jo morblogger på barsel. Så fred være med det. I får det bare:

For jeg kan ikke komme på andre vinkler end den åbenlyse. Jeg måtte dele hende med nogen. Dele dét smil. Den bevidsthed. Også selv om jeg allerede har smidt det på min Facebookprofil og delt det der.

Ja, jeg er en af de mødre, der plastrer min FB til med shots af ungerne. Jeg kan simpelthen ikke lade være. Det er ligesom at få et 13-tal til eksamen, og ikke må ringe og fortælle det til nogen, fordi man skal holde sig for cool til den slags. Jeg er ikke en skid cool. Jeg er til gengæld pissestolt af, at jeg har lavet sådan et smil, som det I ser der.

Og det er nu. Lige nu. At jeg for alvor bliver forelsket i barnet. Jeg må indrømme, at de første seks/syv uger er lidt praktisk orienteret for mig. De er nødvendige for, at vi kan få skabt lidt liv i det lille nye menneske, så hun kan nå dertil, hvor der bliver liv inde bag ved øjnene. Hvor personligheden begynder at skinne frem. Jeg tænder helt klart på personlighed. Klart, nyfødte er nuttede. De dufter helt fantastisk. Og har en helt speciel form for skrøbelighed over sig. Men de er også temmelig tomme i blikket. Og lidt kedelige i længden.

Men så bliver de sjove. Lige pludselig. Når de ser én. Og de genkender én. Og de smiler til én. Og de viser én, hvem de er. Inderst inde.

Der er vi nu. Og derfor skal I belemres med mine babybilleder. Igen og igen. For I skal se, dét jeg ser. Jeg MÅ simpelthen dele det med nogen.

19 thoughts on “Sjælens vinduer og 13-taller, der skal deles

  1. Og tak fordi du deler. Det der smil er da simpelthen også for skønt til ikke at dele med alle, der gider se det🙂 Er i øvrigt helt enig med dig i det der med praktisk orienteret vs. for alvor forelsket i barnet. Varanen er 8 uger nu, og jeg bliver mere og mere vild med ham for hver dag. Han siger sjove lyde, han har fundet sine hænder, og han er begyndt at være interesseret i andet end mad, bøvs og lur. Nu vil han underholdes; snakkes med, synges til og smiles til. Og så giver han igen. Det er fedt🙂 (Og jeg er i øvrigt beSTEMT heller ikke for cool til at plastre FB og alverdens andre platforme til med billeder af vidunderet. Når nu han er så sød, hvorfor skulle jeg så ikke dele ham?! ;-))

  2. Er virkeligt glad for at du deler:-)
    Hun var et ad de første billeder der landede i min browser her til morgen, hvor jeg begyndte at læse blogs – og det er da skønt at vågne op til!

  3. Kære AB
    Jeg har sagt det før nu siger jeg det igen. Det er bare en superpige I har fået.
    Rigtigt, det bliver bare sjovere og sjovere dag for dag med Ananassen og hendes udvikling, men husk nu at nyde det.
    De bedste hilsener
    KN din gammel kollega

  4. Når man har en nuttet baby har man faktisk nærmest PLIGT til at dele med resten af internettet. Og hvad mener du med du ikke er cool? Der er sgu da ikke noget der er mere cool end at være mor!

  5. Jeg kan virkelig godt lide dine metarefleksioner over det her med at plastre alting til med baby, når man også gerne vil være cool. Det kender jeg alt for godt!
    (og se, ved at gå meta-vejen blev du jo cool alligevel😉 )

    • Metarefleksioner! Hallo, så fik jeg det vinklet lidt intellektuelt alligevel? På ammehjerne. Sejt! Jeg ER herre cool🙂 Tak for kommentaren!

  6. Og vil vil så gerne følge med, så tak for det. Og for et vidunderligt smil, og ægte, helt ind i hjertet mor-begejstring. Og tillykke AB – det har jeg slet ikke fået sagt. Bare smuglæst med og nydt al den kærlighed, også fra storebroren. Det er rørende og det varmer. Kæmpe stort tillykke herfra,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s