Sjælens vinduer #2

Jeg bilder mig selv ind, at jeg kan se på en kvinde, om hun er nogens mor. Der er et eller andet ved blikket. Ved ansigtet. Hendes mimik, afslører hende. Og jeg gætter som regel rigtig, når jeg møder nye mennesker. På samme måde, kan jeg se, at jeg selv har ændret blik, siden jeg for fire år siden fik et fantastisk lille stykke menneske i armen, med den besked, at det var min søn. Og med ét forsvandt sorgløsheden og ind kom en evig bekymring. Pist væk var egoismen og ind kom stoltheden. Det sås i blikket.

AB, Nu med søn.

Og nu kan jeg se noget i hans blik. Noget der er forandret. Inde bag ved al omsorgen og kærligheden for denne lille nye pige, der er dukket op i vores hjem, ligger der en alvor. Et blik, som jeg kan genkende fra barndomsbilleder af mig selv og min storebror. Hans blik havde også et drag af alvor over sig, som ikke findes på billederne af ham pre-AB. Det må være storebrorblikket. Et blik med en snært af svigt, tab og tapperhed. Svigt, fordi mor og far hele tiden siger: “Nu må du lige vente, for lillesøster skal lige…” Sorg, fordi han for altid har tabt den forestilling, at hans mor og far var hans helt alene og at de tre var en ubrydelig enhed. Og tapperhed, fordi han godt ved, at han skal være glad for det, han har fået, og han inderst inde jo også mærker en uforklarlig følelse af ømhed og kærlighed for dette lille menneske. Og mor og far må helst ikke se, at han også hader hende og dem, bare en lille bitte smule. Selv om han elsker dem. Selvfølgelig.

Og i morgen fylder han fire år.

2 thoughts on “Sjælens vinduer #2

  1. So true… Og med nummer 2 barn i armen kom også den dårlige samvittighed over ikke altid kunne være der for den førstefødte… Men så længe vi husker dem begge 2, så er jeg ikke i tvivl om at det nok skal gå…

  2. Kære AB
    Stort tillykke til skrubsakken med dagen i morgen.
    Rigtig god fest til jer alle 4.
    Mange fødselsdagshilsener
    KN
    P.S Ja det er ikke for tøsedrenge at blive storebror, men han klarer opgaven fint, han har jo de beste kvalifikationer.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s