Skal vi lege “Hvad mon det var engang?”?

Vi er ved at nærme os den tid, hvor vi igen har et barn, der kan flytte sig rundt. Det kan hun ikke endnu, Ananassen, men lige snart. Og pludselig husker man alle de gange Skrupsakken pludselig tyggede på et eller andet og sagde: “Mmmm…” og man inde i sig selv tænkte: “Please, lad det han lige fandt under sofaen og spiste være under én dag gammelt.

Men så kom vi hjem til vores hus i dag, ikke. Efter vores lille tour de Jylland. Og det første der rammer næsen, i det jeg åbner døren, er sådan en lidt muggen rådden lugt. Og jeg tænker selvfølgelig straks: “Pis! Så glemte jeg alligevel de bleposer, inden vi kørte for seks dage siden.” Men nej, ingen bleposer. “Aaaah, så må det være det lort jeg vaskede af Ananassens tøj, der ligger og lugter i afløbet i vasken.” Nope. Vask og afløb lugtede fint. Sko med hundelorte under? Nej. Måske madrester i en af glassene i flaskeaffaldet? Nope. Hvad fanden var det så. Legede lidt “tampen brænder” ved at gå ind og ud af bryggerset, for blot at kunne konstatere, at det helt klart blev varmere ude i bryggerset, hvor brækfornemmelserne var værst. Lugtede til klude, svampe, pusleplads, vaskemaskine, tørretumbler og 95% af skoene. Ingen gevinst. Indtil jeg så Skrupsakkens børnehavetaske og blev klam i hele kroppen. Madpakken fra sidste torsdag lå og hyggede sig inde bag legomanden. Og jeg frygtede at gulvvarmen havde resulteret i, at jeg blot skulle åbne tasken for at den selv kunne gå ud af den. På dette tidspunkt havde jeg allerede lavet de første 5 bræklyde. Jeg fik fisket den gule kasse op, og den virkede heldigvis let, så det kunne ikke være meget, der ville springe op og angribe mig i hovedet. Mind mig om næste gang at fokusere på kvalitet, fremfor kvantitet. For da jeg åbnede æsken inde ved køkkenvasken sprang den klammeste lugt frem og synet af et mørkt enkelt lille rådent æg fik alt til at vende sig i mig. Føj for s…..!!!

Pludselig virker den indtørrede gulerod, vi en dag fandt Skrupsakken tyggende på, knap så ulækker. Det fantastiske ved relativisme! Jeg husker, at jeg ved første øjekast undrede mig, hvordan han havde fundet den lille gren indenfor. Han havde da bare fundet den under sofaen. Den var helt klart over en dag gammel.

Ægget i madkassen var seks dage gammelt. Vi må virkelig bliver bedre til det der med at have mad liggende rundt omkring og flyde.

Velkommen hjem!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s